Nordpolen kan være isfri i år 2100

Forskere påviser i ny undersøgelse en stærk sammenhæng mellem øget udslip af CO2-gasser og nedgangen i udbredelsen af is i Det Arktiske Hav. 80 procent af issmeltningen skyldes CO2. Det Arktiske Hav ved Nordpolen, inklusive Grønlands- havet og Barentshavet, kan være isfrit i år 2100.

I en tid, hvor globale udslip af drivhusgasser i kølvandet på industriel økonomisk vækst vokser eksplosivt, smelter havisen omkring Nordpolen og Grønland hastigt.

Helt friske forskningsresultater fra norske videnskabsmænd viser, at der er en stærk sammenhæng mellem det øgede udslip af CO2-gasser, som opvarmer atmosfæren, og nedgangen i udbredelsen af is i Det Arktiske Hav. Undersøgelsen dækker over alle årene i perioden fra 1900 til 2005. CO2-påvirkningen, og smeltningen af is er dermed langt større, end FNs klimapanel hidtil har forudset i sine rapporter.

»80 procent af formindskningen af isen i Det Arktiske Hav, især de seneste 30 til 40 år, skyldes øget koncentration af CO2. Det viser vores undersøgelser og klimamodeller,« siger den anerkendte klimaforsker, direktør professor Ola M. Johannessen fra det norske Nansen Center for Miljø og Fjernmåling i Bergen til Berlingske Tidende.

CO2-problemerne og den hurtige smeltning af havis i polaregnene aktualiserer den danske klimaminister Connie Hedegaards (K) stærke krav om, at der kommer vidtgående reduktioner i stormagternes udslip af drivhusgasser, og at der bliver indgået en bindende global klimaaftale i København i 2009.

Satellitmålinger
Den seneste rapport fra FNs Klimapanel, IPCC, siger, at klimaændringerne allerede ses i form af smeltende is på nordkalotten om sommeren, skrumpende gletsjere i de alpine egne og optøning af de permafrosne områder på den nordlige halvkugle.

Professor Ola M. Johannessen fra Nansen Miljøcenter har lavet den opsigtsvækkende undersøgelse om drivhusgassernes stærke effekt på isen i Arktis sammen to is- og klimaforskere fra to norske andre norske forskere. Men isen i Det Arktiske Hav smelter ifølge Ola M. Johannessen langt hurtigere end FNs klimapanel forudsiger. De norske forskere har i den aktuelle analyse studeret udbredelsen af isen og CO2-indholdet i luften.

Deres satellitmålinger og analyser viser, at den arktiske »førsteårs-is« på en til to meters tykkelse, der fryser på en vinter, er blevet formindsket med tre procent pr. tiende år de sidste 30 år. Og den tre til fem meter tykke is – multiisen – er mindsket med syv procent pr. tiende år. Den tykke is er den is, der »overlever« mere end en sommersæson.

»Når vi sammenligner vores forudsigelser med 15 modeller fra FNs Klimapanel, giver vores resultater en meget hurtigere smeltning. Vores beregninger viser, at der i værste fald er blot to millioner km2 is tilbage i år 2100 i Det Arktiske Hav, men IPCC-modellerne viser otte millioner km2,« siger Ola M. Johannesen.

Luftforurening
Nansens miljøcenter bruger både satellitter og feltundersøgelser i Arktis til at indsamle data til at lave klimamodeller. Alene i perioden 1975-2005 er koncentrationen af CO2 i atmosfæren øget med 14 procent, siger direktøren på Nansen Miljøinstitut i Bergen.

»Vi formoder, at CO2 og andre drivhusgasser fortsat spiller en stor rolle i afsmeltningen af isen i Det Arktiske Hav,« siger Ola M. Johannesen.

Professoren siger, at beregningerne viser, at den tynde etårs-is ved en fordobling af CO2-udslippene i værste fald kan forsvinde mere eller mindre ved udgangen af dette århundrede. Samtidig vil den tykke is vil blive reduceret med cirka 20 procent om vinteren, og hele Barentshavet vil blive isfrit om vinteren i år 2100. Andet end CO2, der får isen til at smelte, er f.eks. sol og luftbåren nedfald af svovl og andet sod fra industriel forurening som føres fra USA, Europa, Rusland og Kina til Arktis og falder ned på isen.

I september måned i år blev der målt blot fire millioner kvadratkilometer havis i Det Arktiske Hav, siger Ola M. Johannessen. Mens der i år 1900 som gennemsnit over hele året, dvs. alle 12 måneder lagt sammen, var mellem 12 og 13 millioner kvadratkilometer is, vil der i værste fald kun være de nævnte to millioner kvadratkilometer is tilbage – eller to gange Frankrigs areal som gennemsnit ved slutningen af dette århundrede. I de seneste år har gennemsnitsisdækket i Det Arktiske Hav været cirka 11 millioner kvadratkilometer pr. år. Til sammenligning er Ruslands landareal 17 millioner kvadratkilometer.

Ildevarslende
»Sommeren 2007 var en ildevarslende sommer for den arktiske region, hvor skibe for første gang i nyere historie sejlede skibe tværs over Det Arktiske Hav i vand, der havde været en del af polaris-dækket,« siger Donald Perovich fra U.S. Army Cold Regions Research and Engeneering Laboratory i New Hampshire i forbindelse med et møde i San Francisco mellem 15.000 videnskabsfolk og eksperter, der drøftede klimaforandringer og vandressourcer.

Her blev der peget på, at varmere vand fra Stillehavet og Atlanterhavet er med til at få polarisen til at svinde til ingenting. I år har havtemperaturen været flere grader højere end tidligere. Donald Perovich sagde, at mennesker i landsbyer og bygder i de arktiske landområder allerede i dag kæmper med global opvarmning i form af erosion af land i takt med, at havene stiger. Samtidig er mineselskaber begyndt at lede efter mineraler i områder i Arktis, hvor det ikke før var muligt.