Nordboere skrev på livet løs

De skandinaviske indvandrere i Grønland var langt fra analfabeter.

Runealfabetet. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: TORBEN CHRISTENSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv på små afsides gårde i Grønland har man fundet genstande udsmykket med runer. Fundene tyder på, at runeskrift var vidt udbredt blandt de udvandrede vikinger, der havde bosat sig på Grønland – de såkaldte nordboere skriver videnskab.dk.

»Det er overraskende i forhold til, at vi normalt forbinder skrift i middelalderen med bysamfund.«

»Men de gode bevaringsforhold i Grønland betyder, at der er langt flere runeindskrifter bevaret end i Danmark, og det giver et helt enestående indblik i almindelige menneskers brug af skrift i middelalderen,« forklarer Lisbeth Imer, der er runolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.

»Det er første gang, man finder runer på så isolerede steder, hvilket med til at ændre vores opfattelse af skriftsproget som noget, der kun fandtes i datidens byer, « tilføjer Lisbeth Imer.

Skrev ikke mere end danskerne

Nordboerne udvandrede fra Island omkring år 1000 e.Kr. med Erik den Røde i spidsen. Da de ankom til Grønland, bosatte de sig i de frugtbare dalstrøg i bunden af Sydgrønlands fjorde, hvor de forsøgte sig med landbrug.

Fundene af de mange runer på Grønland betyder dog ikke, at de udvandrede nordboere var mere ferme med skriftsproget, end skandinaverne der blev hjemme.

»Det ville være mærkeligt, hvis de udvandrende nordboer pludselig skrev mere.«

»Man må gå ud fra, at det er et spørgsmål om de gode bevaringsforhold på Grønland. Kulden bevarer træ, tak og knogler fortrinligt, og så hjælper det også, at Grønland ikke har været et landbrugsland og jorden pløjet til ukendelighed,« siger Lisbeth Imer.

Ave Maria på runer

Hvad var det så, nordboerne læste og skrev? Jo i overensstemmelse med middelalderen er det især religiøse skrifter, der dominerer fundene, fortæller Lisbeth Imer. Selv de runer, som ikke er religiøse i sig selv, er knyttet til kristendommen, typisk ved at være forsynet med kors.

»Religion er der, hvor skriften har haft sin platform i middelalderen. Jomfru Maria var den næstmest afbillede person, kun overgået af Kristus, og det er især bønner til den personlige andagt som Ave Maria, der er fundet,« forklarer Lisbeth Imer.

Fund kan gøre os klogere på øvrige nordiske områder

Derudover er der fundet genstande fra tekstilproduktion, som var et af de vigtigste arbejdsområder i Grønland og f.eks. spader med navn på som en slags ejermærke.

En række genstande, som tidligere er beskrevet som tællepinde, kan sandsynligvis tolkes som bedepinde, der har hjulpet ejeren med at holde styr på antallet af bønner i den personlige andagt.

»Fundene af de religiøse indskrifter og runer i det hele taget afspejler nordboernes fastholdelse og udvikling af et traditionelt nordisk værdisæt, hvor kristendommen spillede en afgørende rolle, « siger Lisbeth Imer.

Runefundene på Grønland er med til at sætte middelalderens skriftkultur i et arkæologisk perspektiv, der også kan gøre os klogere på, hvordan man levede i de øvrige nordiske områder, slutter Lisbeth Imer.

Læs artiklen på Videnskab.dk