Ni mio. nye iPhone-telefoner solgt

Den første weekends salg er ny rekord for Apple.

Fire telefoner - så mange iPhone 5S-modeller sikrede disse to mænd sig, da salget begyndte i fredags i Glendale, Californien i USA. Foto: Robyn Beck, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBYN BECK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De to nye iPhone-telefoner fra Apple, som blev sendt på butikshylderne fredag, har solgt ni millioner eksemplarer på tre dage. Det er ny rekord.

»Det er vores bedste iPhone-lancering til dato - flere end ni millioner nye iPhones solgt - ny rekord for den første weekend,« siger Apples topchef, Tim Cook, i en pressemeddelelse, hvor han kalder efterspørgselen »utrolig«.

iPhone 5S og den plastikindkapslede iPhone 5C, som trods Apples lancering som billig telefon ikke er så meget billigere igen, kom i butikkerne fredag morgen og samlede som altid køer foran mange butikker.

Prisen presses

Apple slås imidlertid med det problem, at selv om det samlede antal solgte iPhone-telefoner vokser kvartal for kvartal, er en stigende mængde af dem ældre modeller, som Apple ikke længere kan tjene nær så mange penge på. Oveni har USAs største varehuskæde, Wal-Mart, besluttet at sænke prisen på iPhone 5C, så den dér kan købes 20 dollars billigere end hos Apple selv. Wal-Mart tjener stadig penge på hver solgt telefon, bedyrer kæden, men det trykker Apples indtjening. Også det store mobilselskab T-Mobile slår en bid af prisen.

Analytikere havde på forhånd sagt, at et salgsresultat efter den første weekend på syv-otte millioner telefoner var »i orden«. iPhone 5, der kom for et år siden, solgte over første weekend i omkring fem millioner eksemplarer.

Apple vil ikke ud med, hvor mange styk hver iPhone-model har solgt.

Samtidig opdatering af software

iPhone 5S er Apples nye flagskib. Den er en opdatering af sidste års model, iPhone 5, med en hurtigere processor, et bedre kamera og med fingeraftrykslæser. iPhone 5C indeholder meget af teknologien fra iPhone 5, der i øvrigt nu udgår, men er indkapslet i en plastikramme, der fåes i en række forskellige farver.

Samtidig med lanceringen frigav Apple en større opdatering til mobilstyresystemet iOS, nu iOS 7, der bruges på både iPhone-telefoner og iPad-tavle-PCer. Ifølge Apple er flere end 200 millioner telefoner og tavle-PCer nu blevet opgraderet til nyeste version.