Netflix vil skrue op for originalt indhold

Der er kamp om kunderne på markedet for streaming af film og TV, og nu har Netflix annonceret den største aftale hidtil med DreamWorks Animation om visning af originalt indhold i USA.

Film- og TV-streamingtjenesten Netflix har offentliggjort en ny aftale med DreamWorks om at sende 300 timers originalt indhold eksklusivt på Netflix. Det er en udvidelse af en tidligere offentliggjort aftale om at sende børnefilm og -serien "Turbo" (billedet) - og betegnes som den største af slagsen for Netflix. PR-foto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er skruet op for kampen om kundernes i markedet for streaming af blandt andet film og TV. Både internationalt og hos aktører til stede på det danske marked.

Konkurrencen går blandt andet på at kunne levere et godt udvalg af titler på streaminghylderne. Og på det felt har Netflix netop annonceret et aftale med DreamWorks Animation om at sende 300 timers originalprogrammer på de digitale hylder næste år.

Det skriver The New York Times, der betegner aftalen om visning af 300 timers original produceret indhold som den "måske største aftale endnu om at sende produktioner i Hollywood-kaliber på internettet først".

Indtil videre er flere amerikanske medier offentliggjort, at indholdet i første omgang vil blive vist i USA og Latinamerika, og det fremgår ikke, om eller hvornår det bliver tilgængeligt for danske kunder, men ifølge selskabets egen pressemeddelelse indgår der i aftalen nyt originalt indhold for brugere i USA, Canada, Latinamerikan og Europa.

Aftalens værdi fortsat hemmelig

Der er ikke blevet offentliggjort nogle detaljer om aftalens værdi, men Netflix har ifølge tech-mediet Techcrunch.com oplyst, at der er tale om "den største aftale om originalt indhold, som sendes første gang på nettet, i Netflix' historie".

Netflix har tidligere i år meldt ud, at selskabet generelt satser på at kunne leverer mere originalt indhold - som eksempelvis den meget populære TV-serie "House of Cards" med Kevin Spacey i hovedrollen, som selskabet selv har finansieret produktionen af. Aftalen er en udvidelse af en tidligere aftale med DreamWoks om at sende børnefilm- og serien "Turbo" på Netflix.

Der er den seneste tid - også i Danmark - blevet skruet op for konkurrencen om, hvem der løber med forbrugernes vilje til at betale for at streame eksempelvis film og TV.

I det marked, hvor udenlandske aktører som Netflix og HBO er tilstede i Danmark sammen med danske aktører som YouBio og Viaplay, måtte Amazons filmudlejningstjeneste Lovefilm for nylig bukke under. Internetgiganten meddelte i den forløbne uge, at selskabet lukker Lovefilm i Skandinavien - herunder Danmark.

Ny aftale for Amazon

Ifølge Slashgear har Lovefilm ellers ligeledes netop annonceret en ny aftale med Disney om at kunne vise en blanding af nye og klassiske titler som blandt andre Dumbo og Ratatouille.

Et af de punkter, hvor konkurrencen om kunderne står i det marked, er netop evnen til at kunne tilbyde et bredt nok udvalg, og det kræver typisk omfattende kontraktforhold mellem udbyder af den pågældende tjeneste og producenterne af indholdet.