Når naturen giver sexlivet et kick

Opkast fra hvaler, spanske fluer og tørrede brunstkirtler er nogle af de elskovsmidler, man kan møde i en ny udstilling om naturmedicin til sexbehov.

Østers er et gammelt - men aldrig bevist - afrosidiakum. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRED TANNEAU
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En portion spanske fluer kan  give en erektion, der varer i flere dage. Det gør godt nok ondt, men hvad gør man ikke for at kunne yde på lagnerne?

Ret meget, viser en ny udstilling på Naturmedicinsk museum, der viser eksempler på de planter og dyreorganer, som vi har brugt i forsøget på at peppe sexlyst, potens og nydelse op gennem tiden. For eksempel den spanske flue, der har været på de europæiske apotekers repertoire i flere århundreder - før Viagra gjorde sit indtog.

Blandt de mere kendte elskovsmidler er moskus, som stammer fra brunstkirtlen hos moskushjorten, og skulle være en duft, der appellerer til de erotiske sanser. Og en Viagra-lignende virkning har også vist sig i den kinesiske »horny goat weed« - der således lever op til sit navn.

»Med opdagelsen af Viagra kom der et nyt fokus på elskovsmidler, der pludselig blev taget ud af en overtroisk sammenhæng. Interessen for elskovsmidler stiger, og udstillingen sætter også fokus på jagten på nye elskovsmidler. Derudover reflekteres der over seksuelle områder som den sanselige kvinde, syndige stimulanser, erektionens og lystens farmakologi og placeboeffekter«, oplyser kurator Jens Soelberg, der er en af hovedkræfterne bag udstillingen.

Elskovsmidlerne - eller afrosiaka -  kan inddeles i tre typer, libido-fremmere, som øger vores sexlyst, potensmidler, som hjælper til det fysiske og rus- og nydelsesmidler, som giver en større seksuel oplevelse.

Blandt danske elskovsmidler nævner Jens Soelberg de fredede danske orkideer, gøgeurter - orchis betyder i øvrigt testikler - og østers.

Kaskelothvalens opkast - ambra - har i mange år været brugt i parfumeindustrien som ekstra effekt-givende, mens dyr som næsehorn og tigre nogle steder er tæt på udryddelse, fordi næsehornets horn og tigerns penis i visse lande regnes for et afrosidiakum.

»Selv om det medicinsk er virkningsløst, så viser forskningen, at når manglende sexlyst skyldes psykologiske årsager, så virker placebo faktisk. Og det er jo dårligt nyt for næsehorn og tigere,« siger Jens Soelberg.

Udstillingen Afrodisiaka – Elskovsmidler på Naturmedicinsk Museum, der ligger i Universitetsparken på Østerbro i København, åbner på Kulturnatten fredag 9. oktober.