Du har en tandbørste og en rulle tandtråd. Hvad vil du bruge dem til, ud over at rense tænderne?

Det var et af de spørgsmål, en række forsøgspersoner i et amerikansk forsøg om kreativ tænkning blev stillet. Vi vender senere tilbage til et af de svar, der kom ud af det.

Først skal det handle om nogle af verdens excentriske eller ligefrem gale genier.

Den verdensberømte fysiker Albert Einstein med det uglede hvide hår og excentriske væsen har om nogen lagt udseende og personlighed til klicheen om den gale videnskabsmand, der gang på gang ses i film og tegneserier.

Men også videnskabsmænd som Newton og Nobelpristageren i økonomi fra 1994, John Nash, er gode eksempler på personer, som ud over at være store genier adskiller sig fra andre mennesker i deres personlighed. Nash modtog eksempelvis Nobelprisen efter fem tvangsindlæggelser med diagnosen paranoid skizofreni. Det er ham, den amerikanske film fra 2001 »A Beautiful Mind« handler om.

De findes også i kunstens verden. Excentrikerne, der bliver verdensberømte for deres arbejde, men samtidig opfører sig, som levede de i en anden tid eller sågar på en anden planet. Mozart er en af dem, Vincent van Gogh med det afskårne øre en anden.

Den spanske maler Salvador Dalí er endnu et godt eksempel på den flydende grænse mellem genialitet og galskab. Han sagde engang: »Den eneste forskel på mig og en gal mand er, at jeg ikke er gal.« Alligevel er galskaben det, Dalí især blev kendt for. Både når det kom til hans surrealistiske billeder og hans meget særegne og selviscenesættende opførsel i utallige situationer.

Vi har alle en rem af huden
Psykiske lidelser og kreativitet har været tæt forbundne begreber i århundreder. De ovennævnte personligheder er alle tydelige eksempler på forbindelsen. Men det er ikke kun hos nogle af verdens største genier denne kobling findes. Også blandt vores naboer, venner og familiemedlemmer findes der personer, hvis opførsel og kreative tankegang adskiller sig meget fra den, de fleste synes er normal.

Faktisk har vi alle sammen en smule af både galskab og genialitet i os, mener Sohee Park, der er professor på Vanderbilt University i USA.

»De skizotypiske karaktertræk findes i os alle. Blot i forskellige grader og udmøntninger. På samme måde har vi alle forskellige grader af kreativitet i os,« siger hun.

Men selvom forbindelsen mellem kreativitet og skizotypiske karaktertræk er alment kendt, har ingen tidligere undersøgt, om der virkelig er noget om snakken. Derfor besluttede Sohee Park og klinisk psykolog på Vanderbilt University, Bradley S. Folley, at prøve tesen af i et videnskabeligt forsøg.

»Vi ønskede at udsætte forskellige grupper for udfordringer i deres evne til kreativ tænkning og studere, hvordan deres kreative reaktioner ville være,« siger Bradley S. Folley.

Det bringer os tilbage til tandbørsten og tandtråden. I de to forskeres forsøg deltog tre grupper af forsøgspersoner. En gruppe af diagnosticerede skizofrene, en gruppe helt raske og en gruppe med skizotypisk personlighed. Dvs. personer, som har karaktertræk, der ligner skizofreni. Men de er hverken skizofrene eller psykotiske trods deres excentriske opførsel og meget anderledes tankegang og reaktionsmønster.

Alle forsøgspersonerne fik vist billeder af forskellige ting, der alle er kendt fra hjemmet, f.eks. en tallerken, en skruetrækker, et viskelæder og også tandbørste og tandtråd. Hver især skulle de finde nye måder at bruge de kendte ting på. Løsningsforslagene var blandede.

»De fleste vil sige noget med at børste tænder,« siger Sohee Park om billedet af tandbørsten og tandtråden:

»Men én af vores testpersoner med skizotypisk personlighed svarede, at han var romantisk, men fattig, så derfor ville han tage sin kæreste med til stranden. Dér ville han bruge tandbørsten til at skrive »jeg elsker dig« i sandet. Og han ville bruge tandtråden til at lave en fingerring til kæresten.«

Forsøget bestod af flere eksperimenter. De drejede sig om den kreative tænkning og evnen til at udvikle nye ideer ud fra velkendte redskaber. I det ene eksperiment undersøgte forskerne forsøgspersonernes adfærd under ideudviklingen, mens de fortalte om deres ideer. Resultatet var klart.

»En af de forskelle, vi så mellem de forskellige grupper, var, at personer med tydelige skizotypiske træk gav svar, der var mere unikke, mere udførlige og mere rige på associationer. Derved var disse personer i stand til at sætte ideer sammen til et nyt formål, hvilket er essensen af kreativitet,« forklarer Bradley S. Folley:

»Så der er ikke blot tale om, at denne gruppe gav flere svar. Karakteren af deres svar havde også en tendens til at være mere originale.«

Dette resultat overrasker ikke Henrik Lublin, der er centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup.

»Vi ser ofte, at skizotyperne er velbegavede mennesker, der tænker kreativt og anderledes end andre. De har lettere ved at associere og kombinere ting, sætte tingene sammen, som man normalt ikke ville sætte sammen,« siger han.

Blandt sine egne patienter har han også oplevet skizotypernes kreativitet:

»Nogle af mine patienter har skrevet digte, og noget af det er ganske godt, må jeg sige.«

Henrik Lublin skelner som de amerikanske forskere mellem skizofrene og skizotyperne eller folk med begyndende skizofreni.

»Det skizotypiske spektrum har ofte fordelen af øget kreativitet. Men når man kommer helt over i det skizofrene spektrum, sætter de kognitive mangler ind,« siger han.

De skizofrenes vrangforestillinger og hallucinationer bliver udgangspunkt for associationerne, der derfor ikke flyder så frit som hos skizotyperne. Det kan måske være forklaringen på, at de egentlig skizofrene i det amerikanske forsøg ikke var bedre til at udvikle nye originale svar end de raske forsøgspersoner.

Særlig hjerneaktivitet
I det andet eksperiment ønskede forskerne ikke blot at se på forsøgspersonernes adfærd. De ville også finde ud af, hvad der foregik i deres hjerner, imens den kreative tænkning stod på. Derfor foretog de scanninger af forsøgspersonernes hjerner, mens disse endnu en gang udviklede nye ideer fra gamle ting.

Hjernen består af flere centre, der har hver sin funktion. Tidligere undersøgelser har vist, at den kreative evne sidder i frontallapperne eller tindingelapperne i hjernebarken. Derudover mener forskere, at det særligt er i den højre hjernehalvdel, den kreative tænkning sker.

Den schweiziske neuroforsker Peter Brugger har fra tidligere forsøg fundet frem til, at den venstre hjernehalvdel er god til rutineprægede hverdagsting som f.eks. at kunne genkende lige præcis den nøgle, man skal bruge, når man står med et helt nøglebundt. Men når det kommer til nye ting som at finde rundt et nyt sted eller finde på nye måder at bruge en ting på, er det den højre hjernehalvdel, der kommer i arbejde.

Mens den venstre hjernehalvdel er præget af logiske rutineprægede tankemønstre, er det altså i den højre side, nye ideer opstår. Denne kendte arbejdsdeling mellem de to hjernehalvdele viste sig også i Sohee Park og Bradley S. Folleys andet eksperiment.

Mens hjerneaktiviteten i venstre hjernehalvdel var ens for de tre grupper under forsøget, konstaterede forskerne en synlig forskel i den højre kreative side af hjernen. Igen var det gruppen af skizotyper, der skilte sig ud.

»Hjernescanningerne af de skizotypiske personer viste en høj øget aktivitet i den højre hjernehalvdel i forhold til både de skizofrene og de raske forsøgspersoner,« fortæller Sohee Park.

Sammenholdt med det første eksperiment, hvor denne gruppe var meget bedre til at komme med originale kreative ideer end de to andre grupper, tyder det på, at den gennem adskillige generationer uafprøvede kendsgerning ikke er helt forkert: Grænsen mellem gal og genial er hårfin.

Jagten på kreativiteten
Sohee Park og Bradley S. Folley mener begge, at deres resultater kan bruges i den videre forskning i kreativ tænkning.

»Vi fandt frem til, at hjernebarken i højre pandelap især er vigtig for den kreative tænkning hos personer med skizotypiske karaktertræk. Vi kan ikke gøre folk mere eller mindre kreative, men måske er det muligt at forbedre den potentielle kreativitet ved at aktivere og stimulere hjernebarken i højre pandelap,« siger Sohee Park.

Bradley S. Folley tilføjer, at »adskillige forskergrupper er i gang med at undersøge kreativitetens neurale grundlag i forskellige befolkningsgrupper, heriblandt kunstnere, musikere og personer med skizofreni og skizotypiske karaktertræk.« »Hvis vi kan finde nogle faktorer, der er fælles for disse grupper, kan vi måske begynde at forstå, hvilke faktorer der er nødvendige for at udvikle kreativitet. Dette kan senere hjælpe mennesker med at styre deres egen kreative udvikling,« siger han.

Endelig peger Sohee Park på, at forskningsresultaterne måske også vil kunne komme personer med forskellige sindslidelser til gavn.

»Vi kan påvise, at det at have forøgede skizoide træk ikke er noget dårligt. Det kan måske reducere de negative fordomme, som stadig findes om skizofreni og sindslidelser generelt,« siger hun.