Når Facebook og Google går for vidt

Der er flere eksempler på, at globale internetselskaber anklages for ikke at respektere brugernes ret til privatliv på internettet. Læs en række eksempler her.

Der har de seneste år været flere eksempler på, at teknologiselskaber bag de populære internettjenester er blevet kritiseret for, at deres tjenester ikke respekterer folks ret til privatliv på internettet - eller går lige til stregen. Læs et udpluk af eksempler her. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nye initiativer, ændringer og andre justeringer i digitale tjenester kan få både brugere, privatlivsorganisationer og andre internetaktører på banen med kritik, fordi de mener, at de nye muligheder, brugen af data eller brugernes vilkår går for langt i forhold til at respektere brugernes ret til privatliv på internettet.

Der er flere årsager til, at den digitale industri ofte ender i tvister om grænserne for det digitale privatliv - som blandt andre den hastige teknologiske udvikling, der overhaler lovgivningen på området, ligesom det er klassisk for branchen at teste nye muligheder af - for herefter af rette ind efter, hvordan omverden reagerer, som beskrevet på B.dk:

Læs også en række eksempler på, hvordan internetselskaber er endt i sager om digital privatliv herunder.

Yahoo:
Internetfirmaet blev i efteråret 2013 anklaget af en gruppe brugere for at overtræde deres ret til privatliv i proceduren for automatisk scanning af e-mail til at målretning af reklamer. En dommer i USA har i den forløbne uge godkendt, at sagen kan komme for retten, men afvist en række andre anklager fra brugerne.

Linkedin: Det professionelle blev i efteråret 2013 af fire brugere i USA anklaget for at »tilegne sig navne, billeder, hvad de »synes godt om« og sagsøgernes identitet til at reklamere for dets produkter uden samtykke. En dommer har i juni godkendt, at anklagen kan komme for retten.

Facebook: Det sociale netværk begyndte i 2011 at bruge et ansigtsgenkendelsesprogram for at gøre det lettere at »tagge« brugere i billeder. Det medførte kritik, og Facebook undskyldte for at benytte softwaren uden tilstrækkelig oplysning om det. Kritikken fortsatte, og i 2013 fjernede Facebook opbevaringen af ansigtsdata efter pres især fra det tyske datatilsyn. 

Google: Internetgiganten sammenkørte i marts 2012 brugervilkårene på sine mange tjenester. I flere lande er der nu indledt sager om brud på privatlivets fred, fordi Google kan samkøre brugeroplysningerne på tværs og fået langt dybere indblik i den enkelte bruger. Senest gav Italiens datatilsyn i juli i år Google 18 måneder til at ændre dets brugerbetingelser i forhold til samkørsel af brugerdata. Retter Google ikke ind efter det italienske datatilsyn, kan virksomheden risikere bøder på op til en million euros. Myndigheder i Frankrig og Spanien har givet Google bøder for at bryde den nationale lovgivning i forhold til datasikkerhed. Og tilbage i november udtalte det hollandske datatilsyn, at Google overtrådte landets datalovgivning. Hollænderne overvejer stadig, om Google skal straffes med eksempelvis bøder.

Facebook: Det sociale netværk indgik i sommeren 2013 et forlig i et gruppesøgsmål efter at have indført såkaldte »sponsored stories«, hvor Facebook-brugere kunne blive vist med navn og billede i reklamer, hvis de eks. havde »liket« indhold fra en virksomhed. Der har siden været fornyet kritik - bl.a. i forbindelse med en ændring af Facebooks brugerbetingelser, hvor ordlyden blev tolket som en mulighed for at anvende profiler kommercielt også at brugere under 18 år.

Facebook: Da det sociale netværk tillod, at brugere af andre apps kunne logge ind med brugernavn og kodeord fra Facebook, skabte det bekymringer om behandling af de personlige data, der bliver udvekslet med tredjepartsapplikationerne fra Facebook og omvendt. I maj kom Facebook med en annoncering af nye funktioner, som gør det muligt for brugerne til en vis grad at begrænse den deling.

Google: Da Googles fotobiler kortlagde verdens veje til Street View-tjenesten, var det ikke kun billeder af gader, bilen fik med hjem. Bilerne loggede også ved en fejl den datatrafik, der løb gennem de åbne, trådløse netværk, de kørte forbi. Sagen udløste i 2013 bl.a. en bøde i Tyskland på en mio. kroner til søgegiganten.

Microsoft: Softwaregiganten ændrede 19. oktober 2012 brugerbetingelserne til bl.a. Hotmail, netlagertjenesten Skydrive, søgemaskinen Bing og netstedet Office.com. Blandt ændringerne var en passus, som åbner for, at data kan flyde frit mellem Microsofts netlagertjenester og de programmer og funktioner, som kører på computere med Microsoft-software. Det skabte frygt for, at privatlivet hos brugerne var i fare - og EU indledte en undersøgelse af samkøringen.

Google: I 2014 blev det afgjort, at Google skal fjerne link til sider med indhold om personer, som er upassende, forældede eller forkerte. Dommen er principiel og handler om retten til at blive glemt på nettet. Google selv argumenterede mod tiltaget, som de beskrev som en glidebane og et censureret internet. Indtil videre har 600 danskere henvendt sig for at få fjernet link.

Microsoft: Microsoft har i USA, ligesom Google, udleveret informationer om børne­pornografi til myndighederne, som har ført til anholdelser. I tilfældene var materialet gemt på netlagertjenesten Skydrive, som er Microsofts pendant til Dropbox.