Myte aflivet: Rødstrømperne brændte ikke BHer

Der findes hverken fotografier eller øjenvidneberetninger, der beviser, at 1960ernes og 1970ernes feminister skulle have brændt noget som helst undertøj af.

Demonstration for kvindefrigørelse. Her Ninon Schloss. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bent K Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der findes ingen bevis overhovedet for, at rødstrømperne skulle have brændt deres BHer, skriver Videnskab.dk.

Sådan lyder den populære fortælling ellers.

Men BHen ér dog blevet symbolsk kasseret og smidt ud ved flere lejligheder, både her og i udlandet. Første gang man så denne aktionsform var i 1968, hvor gruppen 'New York Radical Women' - i protest mod skønhedskonkurrencen Miss America's kvindesyn - smed BH, mascara og højhælede sko i en stor 'friheds-skraldespand'.

Denne handling lader dog til at have været den fredeligste del af aktionen, som var ret vild; i hvert fald fik de protesterende kvinder også kronet et får og smidt røgbomber ind i konkurrencesalen.

I Danmark har forskellige kvindegrupper også brugt BHen i forbindelse med politiske aktioner, blandt andet i København i 1970, hvor rødstrømperne i en demonstration gik ned gennem Strøget iført oversize BHer uden på blusen; dette for at symbolisere samfundets reducering af kvinden til kun at være mor og hustru.

Slutteligt smed de de store BHer i en sort affaldssæk for at symbolisere kassering af rollen som lydig hustru og sexobjekt.

Disse aktioner er så måske senere blevet blandet sammen med de samtidige protester mod Vietnamkrigen, hvor unge amerikanske mænd brændte deres indkaldelser til hæren.

Læs også hos Videnskab.dk: MYTE: Var forladegeværet skyld i nederlaget i 1864?

Dette foregik nemlig ved flere lejligheder over store sorte metalskraldespande, så vi ser her samme udsmidningssymbolik som hos rødstrømperne.

Men selvom den brændte BH kun er en myte, omend en sejlivet en af slagsen, har den alligevel haft en vis betydning for diskussionen af feminismen.

For nogle moderne feminister er den blevet et symbol på opgør mod samfundets kønsstereotyper og fastlåste skønhedsopfattelse, og for flere antifeminister er den blevet et eksempel på, hvordan rødstrømperne angriber andre kvinder, så snart disse er blot en smule feminine.

For de fleste er det dog bare blevet en naturlig association til ordet rødstrømpe på linje med Femølejr og ligelønskrav, og derfor bruges den brændende BH ofte som et lille retorisk pift eller trick af en skribent, der ellers ikke nødvendigvis er aktiv i feminismedebatten.

Læs mere om myten om de brændte BHer i resten af artiklen på Videnskab.dk.