Mystisk dansk skabning er ikke alene

En mystisk skabning er fundet i Nivå Bugt, men der er millioner af uopdagede dyre-og plantearter på kloden. Vi ved ikke engang nøjagtigt hvor mange. Hvert år beskrives flere tusinde nye arter. Her er nogle af de mere spændende, der blev opdaget i 2011.

Organismen som forskere har fundet i Nivå Bugt er hverken dyr eller plante. Foto: Øjvind Moestrup/The Journal of Eukaryotic Microbiology/Videnskab.dk Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nytårskavalkader om »årets nye arter« skal
tages med et stort gran salt. Mange af de nye arter er mere end en million år
gamle, og de fleste har været her i hundedtusindvis af år uden at blive opdaget.

»Der er forskel på nyopstået og nyopdaget. Der vil
blive fundet masser af nye, gamle arter i årene fremover. Vi er så fascinerede
af, at der måske er liv på Mars, men på vores egen planet er livet i store træk
ubeskrevet,« siger professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makroøkologi,
Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

15.000 nye arter af dyr og planter beskrives og
bogføres hvert år. Endnu flere er indsamlede og venter blot på at blive
beskrevet. Alene på Statens Naturhistoriske Museum anslås der at ligge
hundredvis af nye arter, som der endnu ikke har været tid og ressourcer til at
beskrive og dokumentere.

Vi ved ikke engang med sikkerhed, hvor mange
forskellige dyre-og plantearter der findes på kloden.

Gættene spænder fra 3,5 millioner til 111
millioner, og det er de videnskabelige og velunderbyggede estimater.

»Der er en rimelig konsensus om 15 millioner, men
nogle er som jeg mere konservative og trækker i retning af ti millioner,« siger
Carsten Rahbek.

Anslået 160 ubeskrevne pattedyr

Af de anslået 10-15 millioner arter har videnskaben
beskrevet knap halvanden million. Langt de fleste er insekter, hvoraf der også
er langt flest tilbage at opdage.

Man antager, at insekterne udgør over halvdelen af
alle arter på kloden. Det er ikke usædvanligt for entomologer kun at genkende 20
procent af arterne i den bunke af insekter, der kan rystes ned fra et træ i en
tropisk regnskov. Der er langt færre plantearter, men mange er ubeskrevne, så
botanikere på feltarbejde behøver knap forlade lejren, før de falder over nye
arter at beskrive.

De større dyr har vi bedre styr på end småkravlet,
men amerikanske forskere anslog dog i år, at der stadig er 160 ubeskrevne arter
af landlevende pattedyr tilbage.

De anslår også, at der er 3.050 ubeskrevne arter af
padder.

»Det er ret nemt at finde arter.
Bare giv mig en pose penge, så kunne jeg tage ud i
morgen og finde en ny fugleart. De fleste af de nyopdagede arter er bare endnu
en bille eller endnu en svamp, som ikke i sig selv fortæller os meget nyt. Men
en ny art er altid en god historie at sælge til medierne,« siger Rahbek.

Især når forskerne giver arten et navn som
spongiforma squarepantsii, der er en ret ordinær svamp, som fik stor omtale i
medierne af at blive opkaldt efter tegnefilmfiguren Svampebob Firkant. En svamp
der vokser ud af hjernen på en myre, en jernædende bakterie, en
kannibal-vandmand, en selvlysende champignon og en rundorm fra jordens indre var
også blandt de nye arter med stor folkelig appel i år.



En ny klasse i svampen
Nye arter er hverdagskost, men en helt ny klasse er
sjælden at finde. Det svarer til at opdage en ny type af hvirveldyr ved siden af
pattedyr, fisk og fugle. I svamperiget har britiske forskere i 2011 dog
beskrevet en helt ny klasse, som indtil videre er navngivet cryptomycota, »de
skjulte svampe«. Klassen blev fundet ved at analysere bundslam fra en dam i
universitetsparken i Exeter for ukendt DNA-materiale.

Kendt delfinflok var en ny art

Nye pattedyrearter er mere sjældne end padder,
fisk, fugle og småkravl, og kun tre gange siden 1800 har vi fået en ny
delfinart. I 2011 foreslog australske forskere efter DNAundersøgelser og analyse
af dyrenes særlige udseende, at en population af kun 150 øresvin i deltstaten
Victoria skal anses for en helt ny art, burrunandelfinen. Hvis den anerkendes
som art, ryger den direkte på rødlisten som kritisk truet.


Frøer med hugtænder

I 2011 blev på Sulawesiøen i Indonesien navngivet
yderligere ni arter af frøer med »hugtænder«, hornlignende fremspring i munden.
Arterne er opdelt geografisk i grupper med distinkte fysiske træk, som afspejler
lokale levevilkår.
Helt ligesom Charles Darwins finker på Galapagos.
Hele slægten Limnonectes er opstået og har udviklet sig til over 50 forskellige
arter på kun 15 millioner år.


Blindt firben uden ben

Der findes omkring 200 arter af firben, som slet
ikke har ben. En del er blinde, og en ny art af slagsen blev for første gang
opdaget i Sydøstasien i 2011 af forskere i Cambodja, som har navngivet det 30 cm
lange stålormelignende krybdyr Dibamus dalaiensis. Den lever under jorden, hvor
den ikke har noget at bruge synet til alligevel. Mangelen på ben betyder bare,
at vi i Danmark har navngivet firben forkert.


Ny art fundet død. To gange

En ny art af ildergrævling, Melogale
cucphuongensis, er opdaget i Cuc Phuong naturparken i det nordlige Vietnam, dog
ikke i levende live. Det første eksemplar blev konfiskeret af parkbetjente fra
krybskytter.
Den døde hurtigt af skader fra en fælde. Liget blev
ikke bevaret, for det dæmrede først senere, da man fandt endnu et dødt
eksemplar, at der var tale om en helt ny art.