Musik-downloads i højere kvalitet

Apple overvejer at tilbyde musik i 24-bit kvalitet. Men det kræver helt nye mobile musikafspillere.

Musik gemmes normalt i 24-bit kvalitet. Men når musikken distribueres ud, reduceres kvaliteten til 16-bit. Dette prøver flere udbydere nu at lave om på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Apple og andre udbydere af digital musik forhandler i øjeblikket med pladeselskaberne om at forbedre lydkvaliteten i de digitale musikfiler. Det skriver CNN. I dag er de fleste lovlige musiktjenester baseret på den teknisk forældede cd-standard med 16-bit filer ved en sampling-hastighed på 44,1 kilohertz. Men originalmusikken er normalt gemt i et 24-bit format med højere sampling-frekvens. Det er denne kvalitet, som musikudbyderne nu vil tilbyde til deres kunder.

Jimmy Iovine, der er chef for Universal Music's Interscope-label, har forsøgt at overbevise sin moderkoncern om at sælge digital musik i bedre kvalitet.

»Vi har snakket med Universal, og vi har ændret vores produktion til 24 bit. Apple har været fantastisk. Vi har snakket med dem og andre digitale tjenester – download-tjenester – for at få dem til at skifte til 24 bit. Nogle af deres elektroniske enheder skal også ændres. Så vi har en lang vej foran os,« sagde Jimmy Iovine på et HP-pressemøde, hvor firmaet viste sin nye TouchPad tavlecomputer.

Mange mobile enheder og computere understøtter dog ikke 24-bit lyd, så det vil sandsynligvis kræve helt nye hardware-produkter hvis lydkvaliteten skal forbedres.

»Paul McCartney kan arbejde med lydkvaliteten i Beatles-sange lige så meget som han vil, men når du spiller dem gennem en Dell-computer, så lyder det som om du spiller gennem et transportabelt fjernsyn,« siger Jimmy Iovine.

Apple har tidligere fordoblet bit-raten i musikfilerne i iTunes og platformen skulle ligesom de fleste Mac-computere være i stand til at håndtere 24-bit. Men det vil kræve nye iPhones og iPods.

Iovine fortæller ikke, hvilke formater der skal bruges til de kommende musik-downloads i høj kvalitet. Det er nok usandsynligt at pladeselskaberne vil tilbyde musik i ukomprimerede formater som FLAC eller Apple Lossless.

Hos Sony mener man slet ikke, at forbrugerne har interesse i 24-bit-lyd. De fleste musikkøbere er ligeglade med musikkens kvalitet, siger Shawn Layden, der er chef for Sony Network Entertainment.

»Hvis man ser på udfordringerne for musik lige nu, så mener jeg altså ikke, at den primære udfordring er et kvalitetsproblem. Musikelskere over hele verden ønsker først og fremmest nem adgang til musik, så det bliver lettere at få fat i,« siger Shawn Layden til CNN.

Men der er allerede bands og musikere som Radiohead der sælges deres egen musik i høj kvalitet på nettet, og der findes også tjenester som Highresaudio, hvor man kan købe musik i 24-bit kvalitet.

Læs også: Netpirat skylder musikbranchen 100.000 kr.
Læs også:
Trådløs musik hitter