Mosesneglen husker bedre med chokolade under skallen

Snegles hukommelse bliver styrket markant, hvis de får epicatechin - et stof der heldigvis findes i ting, der smager godt.

Den store mosesnegl husker bedre efter at have spist epicatechin - et stof, der findes i både chokolade og grøn te. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den store mosesnegl er ellers ikke kendt for sin enorme langtidshukommelse, men nu er der godt nyt for det glemsomme bløddyr:

Et velsmagende stof kan styrke hukommelsen og forlænge den tid, viden sidder fast.

Og tilsyneladende kan effekten være den samme hos mennesker. Forskerne bag den nye opdagelse tror i hvert fald på, at selv en halv bar mørk chokolade, kan forbedre menneskers hukommelse.

Ifølge dem er det stoffet, epicatechin, der påvirker de neuroner i hjernen, som lagrer hukommelsen. Populært kaldes stoffet bare epi og findes blandt andet i tranebær, rødvin, grøn te og chokolade.

Måden snegle husker på 

Problemet med at teste den her slags ting på mennesker er, at der er for mange ubekendte faktorer. Et menneske udsættes simpelthen for så mange stoffer og indtryk, at det praktisk talt er umuligt at påvise, at ét enkelt stof kan forbedre hukommelsen.

Derfor fokuserede Ken Lukowiak fra University of Calgary på snegle.

Normalt trækker mosesneglen vejret gennem huden, men hvis der ikke er ilt nok i vandet, kan den stikke en "snorkel" op over vandoverfladen og supplere iltindtaget med den.

Det er via den, man kan teste sneglens hukommelse.

Hvis man dasker til snorklen, trækker sneglen den tilbage igen. Normalt har den dog lykkeligt glemt det ubehagelige dask efter cirka tre timer og forsøger igen at stikke snorklen frem.

Men efter at have fået epi kunne sneglene huske op til tre dage frem.