Mogensen får 12-tal for ISS-missionen - er næste stop Mars?

Andreas Mogensen kan håbe på, at den nuværende rumfærd ikke bliver den sidste. Han når næppe at sætte foden på Mars inden pensioneringen. Men i heldigste fald kan han at nå komme til at høre til den udvalgte skare af astronauter, der kommer i det første kredsløb om Den røde planet.

Foto: Asger Ladefoged

Hvis alt går efter planen, lander danske Andreas Mogensen omkring kl. 3 natten til lørdag i sin Sojuz TMA-16M-kapsel på en tør græssteppe nær Dzhezkazgan i det centrale Kasakhstan.

Han vil sikkert være lidt groggy og i de næste par dage have svært ved at holde balancen på to ben efter knap ti dage i vægtløshed. Men samtidig må adrenalin-niveauet og pulsen være faldet tilbage til et nogenlunde normalt niveau efter den hårrejsende rutsjebanetur ned gennem Jordens atmosfære sammen med de to medrejsende, russeren Padalka og kasakhen Aimbetov.

Hvorefter man må formode, at en blanding af let skuffelse og dyb tilfredshed vil begynde at indfinde sig hos den 38-årige danske rumpioner.

Tilfredshed fordi han fik sig en enestående oplevelse, overlevede rejsen og udførte samtlige arbejdsopgaver i sit tætpakkede program på Den Internationale Rumstation, ISS, langt over forventning.

Som det Odense-baserede Danish Aerospace Company, der har haft daglig kontakt til Mogensen på ISS, udtrykte det i en pressemeddelelse for et par dage siden:

»Man kan slet ikke se på ham, at det er hans første tur i rummet. Han arbejder som en garvet astronaut og gør det helt fantastisk.«

Men altså også let skuffelse.

For nu kommer der med al sandsynlighed til at gå adskillige år, før han kommer i rummet igen. Ja, der er tilmed en vis risiko for, at han aldrig mere kommer til at opleve vægtløshed og få synet af hele vores blå planet på nethinden højt over klodens tynde atmosfære.

I så fald vil det ikke være hans egen skyld. Så vil grunden være manglende økonomisk opbakning til det europæiske rumagentur, ESA, fra den danske regerings side. Hos ESA er viljen til at sende agenturets astronauter på rumrejse næsten direkte proportional med det enkelte medlemslands bidrag. Og her ligger Danmark lavt i forhold til næsten alle de øvrige medlemsnationer, på alle parametre.

Alligevel er vurderingen i danske rumfartskredse, at han formentlig får mindst én mission mere. Fordi han har bestået sin første ISS-eksamen til et 12-tal.

Bliver det tilfældet, kan der sagtens gå både fire, fem ellers seks år, før han atter skydes i rummet med 28.000 km/t – formentlig endnu en gang med en Sojuz fra Kasakhstan til ISS.

Til gengæld vil tålmodigheden blive belønnet med en væsentligt længere mission end den aktuelle, formentlig et sted mellem fire og seks måneder. Hvorved opfyldelsen af hans næste store drøm må komme inden for rækkevidde: En vaskeægte rumvandring eller EVA, som det hedder på astronautsprog.

Dags dato har lidt over 200 astronauter været på rumvandring, heraf ca. halvdelen fra ISS. Til sammenligning har over 550 mennesker været i kredsløb om Jorden.

Men hvis ellers helbredet tillader det, kan Andreas Mogensen udmærket have 20 år foran sig som ESA-astronaut. Det vil sige frem til omkring 2035, hvor han vil være 58-59 år.

Både NASA og den russiske rumfartsorganisation Roscosmos værdsætter i stigende grad de ældre astronauters erfaring og kompetencer. Tag f.eks. den russiske førstepilot under Andreas Mogensens hjemrejse, Gennadij Padalka. Han er 57 år, var forinden kommandør på ISS og er nu indehaver af verdensrekorden i længste samlede ophold i rummet: 878 dage.

I løbet af de 20 år vil international rumfart forandre sig dramatisk. Det vil til stadighed blive lettere – og formentlig også mere sikkert og komfortabelt – at overvinde den stærke jordiske tyngdekraft.

Private aktører som Elon Musk og hans SpaceX og Richard Branson og hans Virgin Galactic vil begynde at sende både rumturister og professionelle astronauter i rummet. Senest i 2028 bliver ISS skrottet, men inden da ventes både russerne og kineserne at have opbygget nye rumstationer.

Samtidig er NASAs samarbejdspartnere i fuld gang med at udvikle nye kæmperaketter og et nyt, stort rumfartøj til bemandede rumrejser, Orion. Ja, selv Japan har gang i udviklingen af bemandede rumopsendelser.

ESA og dermed Europa har desværre ikke tilsvarende planer. Men alt tyder på, at bemandede opsendelser både bliver billigere og hyppigere i fremtiden, så Mogensens muligheder øges konstant, dog mod betaling for billetten fra ESAs side.

Andreas Mogensen når næppe at sætte foden på Mars inden pensioneringen. Men i heldigste fald kan han at nå komme til at høre til den udvalgte skare af astronauter, der kommer i det første kredsløb om Den røde planet. Der er også mulighed for kredsløb om Månen eller deltagelse i en bemandet asteroidemission, der skal demonstrere, at det er muligt at afværge truende meteorer eller små-asteroider på jordkurs.

Allerede i 2026 har NASA således science fiction-agtige planer om at løsne en fire meter stor klippeklump fra en asteroide for dernæst med et Orion-rumskib at fragte det ned på vores jordiske breddegrader for at placere stenen i kredsløb om Månen.

Skulle Mogensen komme med om bord på denne såkaldte Asteroid Redirect Mission, vil han kunne holde åndedrættet tilbage i en hel nation i månedsvis.

Følg rejsen tilbage til Jorden på b.dk