Mobilfolket går til chattasterne

Digitale beskeder har fart på i apps udviklet til chat. Efter flere år med offentlige samtaler i sociale netværk flytter beskederne om bag »væggen« og bliver mere en-til-en.

Mobilbrugere går mere og mere væk fra at tale sammen på offentlige digitale »vægge« og over til at kommunikere i mere individuelle chatfora. Her er det dog en medarbejder i Facebooks nye hovedkvarter i Menlo Park i Californien, der skriver på en helt lavpraktisk tavle. Arkivfoto: Robert Galbraith Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De digitale samtaler har fodret offentlige nyhedsvægge i sociale netværk i flere år, men hurtig udveksling af beskeder foregår i stigende grad bag »væggen«. Det sker i mobilapps, der er udviklet til mere avanceret SMS- og chatlignende dialog og har fået fuldt fart på beskederne. Her er der plads til en mere privat og uperfekt dialog. Og så er den afgrænset til en udvalgt modtagerskare.

Det er bl.a. apps som amerikanske WhatsApp, kinesiske WeChat, det sociale netværk Facebooks adskilte mobilapp, Messenger, og amerikanske Snapchat, som lige nu trækker opmærksomhed. Flere af dem er blandt de mest populære i app-butikkerne.

En del af populariteten skal ifølge Daniel Ord Rasmussen, senioranalytiker hos Seismonaut, der rådgiver om brugen af digitale tjenester, findes i en reaktion på flere år med offentlig deling af indhold i sociale netværk.

»Vi ser en reaktion på en social medie-mæthed. Folk vil gerne trække kommunikationen væk fra den mere offentlige nyhedsstrøm på de sociale medier. Enten mod en privat dialog eller mod mindre og udvalgte grupper,« vurderer Daniel Ord Rasmussen.

Generelt er tjenesterne udstyret med funktioner, der minder om både SMS, chat og dialogformen i sociale netværk. Typisk kan de indstilles, så der dukker en notifikation frem på mobilskærmen, når nye beskeder tikker ind. Men de rummer ofte mere avancerede funktioner end klassisk SMS som bl.a. brug af stedbaserede funktioner, mere avancerede animerede figurer, gruppechat og udveksling af billeder, video og lyd.

Dermed udfylder de også en rolle i kommunikationen, som handler om hurtighed og om at formidle en umiddelbar stemning, vurderer Line Pedersen, der er sprogkonsulent i sit firma Ordkløveren og bl.a. arbejder med, hvordan sprog og kommunikation udvikler sig i digitale tjenester.

»Det handler om hurtighed. Og det uperfekte, som vi kender fra chatten, hvor man lynhurtigt sender en besked og ikke bekymrer sig meget om at polere sproget. Samtidig begynder vi at gå tilbage til at kommunikere i mindre grupper – eller en-til-en – for at undgå, at der hele tiden er andre, der kommenterer, som vi kender det fra sociale netværk,« forklarer Line Pedersen.

Unge mindre aktive på Facebook

Der har det seneste års tid været fokus på, at unge brugere af sociale tjenester bliver mindre aktive på Facebook, bl.a. fordi de flytter til besked- og chattjenester på mobilen. Facebook selv har dog flere gange meddelt, at selskabet har et skarpt øje på at tilbyde udveksling af indhold til en mere afgrænset gruppe. Andre IT-giganter som Microsoft og Google er med bl.a. Skype og Google Hangouts ligeledes aktive i forsøget på at blive mobilfolkets beskedleverandør.

Generelt er tjenesterne afhængige af, at brugerne af dem har mobil netforbindelse og dermed kan anvende dem »gratis«. De går også under kategorien »Over The Top«-løsninger (OTT), der er ekstratjenester oven på selve grundforbindelsen, og netop den kategori vil ifølge Strand Consult, som foretager analyser for IT- og telebrancher, vokse de kommende år.

»Det, der vil være vigtigst for folk i fremtiden, er ikke båndbredde, det er »always on«,« siger teleanalytiker og direktør John Strand.

I rapporten »Understanding Net Neutrality« fra Strand Consult henvises der til, at tal fra analysefirmaet Informa viser, at udvekslingen af beskeder via OTT-tjenester allerede i 2012 oversteg SMS-trafikken på daglig basis, og at den i 2016 med mere end 90 mia. beskeder dagligt vil være omkring fire en halv gange højere her. Incitamentet til at vælge de gratis tjenester er dog forskellige fra land til land afhængig af prisstrukturen for forbrug af SMS og data. Her er eksempelvis danske mobilkunder vant til frit SMS-forbrug. Det er dog ikke alene udsigten til gratis tjenester, der tiltaler forbrugerne. Det er ofte også, fordi de fungerer bedre, lyder det i rapporten.

Man bruger det samme som vennerne

Hos IT-analysehuset IDC, der følger den teknologiske udvikling, vurderer analysechef i Norden Anders Elbak da også, at der er en høj grad af bekvemmelighed forbundet med valget af de sociale beskedtjenester. Det gælder i forhold til at vælge de kommunikationskanaler, som ens kontakter og venner bruger. Men også i forhold til, at flere af beskedtjenesterne på en mere intuitiv måde lægger op til at koble de forskellige kommunikationsformer sammen – og bl.a. gør det let at påbegynde en samtale ét sted og fortsætte den over video, opkald eller chat.

Når flere beskedtjenester lige nu har fart på væksten af brugere, handler det ifølge direktøren for det teknologiske videncenter Innovation Lab, Mads Thimmer, også om, at der typisk opstår et behov for at afprøve nye platforme, når de »gamle« bliver lidt for populære blandt alle og enhver — som bl.a. Facebook med 1,23 mia brugere. Selv om nye af slagsen fanger interesse, betyder det nødvendigvis ikke automatisk, at folk skærer forbindelsen til de gamle væk. Ofte shopper de rundt mellem kommunikationstrådene, så de kan fanges dér, hvor vennerne ønsker at finde dem.