Mobil-millionær åbner for e-bogshylderne

E-bogstjenesten Mobifo, som Onfone-stifter Morten Strunge står bag, er nu gået i luften. Det sker samtidig med, at nye tal viser, at danskerne låner flere e-bøger på bibliotekerne.

Nu er Morten Strunges nye e-bogstjeneste gået i luften. Pressefoto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye danske e-bogstjeneste Mofibo er nu gået i luften med et e-bogsbibliotek, hvor danskerne kan hente bøger ned fra de digitale hylder for en fast månedspris.

Det er den danske succesiværksætter Morten Strunge, der i maj 2011 solgte sit lavprismobilselskab Onfone til TDC for 300 millioner kroner fortsat er direktør i selskabet, som står bag den nye danske tjeneste.

I juni meddelte Morten Strunge, at planen var at få sommersalget med, og det har tjeneste nu åbnet for med en abonnementspris på 99 kroner om måneden.

Den nye danske e-bogstjeneste Mofibo har aftaler i hus med en række store forlag som Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, Politikens Forlag og People’s Press.

»Det afgørende er lokal forankring. Indholdet skal være lokalt. Man skal f.eks. kunne følge, hvad forskellige personer læser i øjeblikket. Hvad læser f.eks. Leif Davidsen selv? Man ser først forfilmen, før man bruger halvanden time på filmen. Kan man gøre det samme på e-bogsmarkedet? Det kræver lokal forankring og tæt dialog mellem forlag og forfatter, og så kan vi som selskab være med til at udvikle e-bogsmarkedet. Vi vil gerne gå ud internationalt men med lokal forankring,« har Morten Strunge tidligere oplyst til Berlingske. 

Investering understøtter Mofibo

Umiddelbart op til lanceringen af tjenesten har Mofibo hentet en investering fra det danske ventureselskab Seed Capital. Størrelsen på investeringen oplyses ikke, men Morten Strunge beskriver i en meddelelse, at investeringen skal understøtte både markedsføring og videreudviklingen af Mofibos platform.

Heri beskriver investeringsdirektør hos Seed Capital, Jakob Ekkelund, virksomheden som en aktør på en meget interessant marked og uudnyttet marked. Mofibo er endnu kun tilgængelig på Apples iPad og iPhone, men er på vej med versioner til enheder med Googles styresystem Android. 

Flere e-bøger lånes på bibliotekerne

Lanceringen af Mofibo sker samtidig med, at nye tal fra de danske biblioteker viser, at danskerne har taget de digitale bogtilbud til sig. Der blev i 2012 downloadet 1,3 millioner e-bøger fra folkebibliotekerne, hvilket er mere end fire gange flere end i 2011, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det skal ses i lyset af, at flere i befolkningen har anskaffet sig blandt andet tavlecomputere og andre e-bogslæsere, ligesom folkebibliotekerne gennem de senere år har øget udbuddet af e-bøger.

I 2012 var der ifølge Danmarks Statistik 1,1 millioner e-bogstitler tilgængelige på folkebibliotekerne mod 0,7 millioner titler året før.