Minister: Internetmillioner er kun en start

Særlig lånepulje til kommuner, der vil forbedre hastigheden på internetforbindelser, er kun en af flere ting, der skal til, for at alle danskere kan få ordentlig netadgang, siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen.

Idyllen er høj på solskinsøen Bornholm, her Gudhjem, men internethastigheden er lav. Derfor har Bornholm fået særstøtte fra staten - et beløb, der er større, end hvad der er sat af til hele resten af Danmark. Foto: Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De 50 millioner kroner, som regeringen har sat af i 2014 til at sikre bedre internetforbindelser i udkantsområderne, er på ingen måde nok til at løse problemet.

Det medgiver erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), som har en helt særlig pulje på 60 millioner kroner, der skal hjælpe alene Bornholm.

»Den afsatte lånepulje på 50 millioner kroner er alene ét initiativ blandt flere, der skal skabe bedre bredbåndsforbindelser i hele Danmark,« siger hun i et svar til Dansk Folkepartis IT-ordfører Dennis Flydtkjær.

Bornholm får særlig ordning

Han har undret sig over den store forskel på beløbene, også sammenholdt med, at der alene til udbredelse af bedre bredbånd på folkeskolerne er sat en milliard kroner af. De 50 millioner er en låneramme, som landets 98 kommuner kan søge del i for at fremme bedre internetforbindelser. Men regeringen har særskilt sat 60 millioner kroner - 30 millioner i 2014, andre 30 millioner i 2015 - af til Bornholm i forbindelse med sin »Vækstplan.dk«.

Både den nuværende og tidligere regering har sat som mål, at alle danskere - uanset hvor de bor - senest i 2020 skal kunne købe en internetforbindelse på 100 megabit i sekundet ind i huset, men regeringen krævede gennem 22 konkrete initiativer i udspil fra marts 2013, »Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark«, at også forbindelsen ud af huset får en minimumshastighed, nemlig på 30 megabit, i takt med, at vi sender film og billeder i stort stigende grad. Målet er at sikre, at hele Danmark - også de fjernest liggende egne - får ordentlige forbindelser, så man kan bo og arbejde overalt, og så ordet »Udkantsdanmark« forsvinder ud af ordbogen, lige så hurtigt som det kom ind.

Regeringen: Stil krav om bedre dækning

»Regeringen er optaget af at medvirke til, at Danmark har en god og velfungerende digital infrastruktur som et vigtigt fundament for at sikre erhvervsudvikling, bosætning og uddannelse i alle dele af Danmark. Der er imidlertid regionale og lokale forskelle i den digitale infrastruktur, og der er fortsat områder, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den mobilforbindelse eller den bredbåndshastighed, de ønsker,« siger erhvervs- og vækstministeren, der har det øverste politiske ansvar for det danske IT- og telemarked.

Regeringen har blandt andre opfordret kommunerne til at stille krav til teleselskaberne om dækning i lokale områder, når de køber mobil- og internetudstyr ind til deres institutioner.

»Lånepuljen på 50 millioner kroner, som er etableret på baggrund af en aftale mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsorganisation, red.), skal ses som én af flere finansieringsmuligheder for kommunerne,« oplyser Annette Vilhelmsen.

Kommunerne kan derudover bruge egne penge eller optage lån.

Telemedicin stiller andre krav

En kortlægning fra Erhvervsstyrelsen fra december 2012 viser, at 65 procent af alle danske husstande og virksomheder i dag har mulighed for at købe en internetforbindelse på 100 megabit i sekundet ind i huset, mens 39 procent kan få en forbindelse på 30 megabit i sekundet ud ad huset.

Men ønsket om at udbrede brugen af såkaldt telemedicin - altså videokonsultationer med lægen eller sygehuset over internetforbindelsen - for at kunne spare mange penge og megen tid stiller ofte andre krav.

»Velfærdsteknologiske løsninger, herunder videoløsninger og andre telemedicinske løsninger, stiller meget forskellige krav til kvaliteten af de tilgængelige bredbåndsforbindelser. Det gælder f.eks. krav til bredbåndshastighed og -kvalitet. Det er en problemstilling, regeringen fortsat vil have fokus på i det videre arbejde med at udnytte mulighederne ved brug af bl.a. velfærdsteknologiske løsninger,« siger Annette Vilhelmsen.

Kritisk af bornholmsk særordning

Særstøtteordningen til Bornholm har været genstand for megen kritik. Elforsyningsselskabet Østkraft, der ejes af Bornholms Regionskommune, får nemlig med en ny lov - vedtaget 28. juni 2013 - mulighed for at byde på opgaven, selv om TDC sidste år købte nye radiofrekvenser dyrt af staten for at kunne levere mobilt bredbånd på Bornholm.