Minister: Bornholm hårdt ramt af dårlige forbindelser

Klippeøen i Østersøen ligger dårligst i Danmark, hvad angår mobil- og internetforbindelser i topfart. Derfor er statsstøtte nødvendigt, siger erhvervs- og vækstministeren.

Bornholmerne har sværest ved at kunne købe internetforbindelser med høj hastighed, og derfor må staten træde til, mener erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF). Foto. Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der bor simpelt hen flere mennesker på Bornholm end på andre øer, og derfor skal der gives en hjælpende hånd - med penge i - for at sikre ordentlig internet- og mobildækning.

Det siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) som svar på flere partiers undren over, hvorfor netop bornholmerne er udpeget til særlig statsstøtte i regeringens store bredbåndsudspil. Her er der øremærket 60 millioner kroner til formålet, og det er første gang, at regeringen går ind med økonomisk støtte. Hidtil har både den nuværende og tidligere regering holdt fast på, at ordentlige internetforbindelser til hele Danmark skal ske på markedsvilkår og uden statspenge.

Minister: En særlig udfordring

»Med mere end 22.000 husstande og virksomheder er Bornholm den ø i Danmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højere hastigheder. Der er f.eks. omkring 13.000 husstande og virksomheder, der ikke kan få adgang til mindst 30 megabit i sekundet. Andre øer og områder har også udfordringer, men der er tale om mindre områder, der berører færre husstande og virksomheder,« skriver Annette Vilhelmsen i et svar til Dansk Folkepartis IT- og teleordfører, Dennis Flydtkjær.

Hun kalder Bornholm »en særlig udfordring«, fordi adgangen til at kunne købe internetforbindelser med høj hastighed ligger væsentligt under landsgennemsnittet.

»Under halvt så mange har adgang til 30 megabit i sekundet som landsgennemsnittet. Ser vi på adgangen til 50 megabit i sekundet, er det kun 17 procent, der har adgang på Bornholm, mens det på landsplan er 77 procent, der kan få 50 megabit i sekundet. På Bornholm er både byer og landområder berørt af den manglende adgang til højhastighedsbredbånd,« siger ministeren.

Ud med Udkantsdanmark

Både den nuværende og tidligere regering har sat som mål, at alle danskere - uanset hvor de bor - senest i 2020 skal kunne købe en internetforbindelse på 100 megabit i sekundet ind i huset, men nu kræver regeringen gennem 22 konkrete initiativer i sit nye udspil »Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark«, at også forbindelsen ud af huset får en minimumshastighed, nemlig på 30 megabit, i takt med, at vi sender film og billeder i stort stigende grad. Målet er at sikre, at hele Danmark - også de fjernest liggende egne - får ordentlige forbindelser, så man kan bo og arbejde overalt, og så ordet »Udkantsdanmark« forsvinder ud af ordbogen, lige så hurtigt som det kom ind.

Om internetforbindelsen kommer via fastnettet, kabel-TV-net, fibernet eller mobilnet, er underordnet, blot man faktisk kan købe sig til adgang i den hastighed.

Ikke kun Bornholm er plaget

For de danske elselskabers brancheforening, Dansk Energi, giver det god mening med en særlig indsats på Bornholm.

»Vi er fuldstændigt enige i, at det ikke kun er på Bornholm, at markedet svigter. Det gælder også Lolland, Djursland, Læsø, Langeland m.fl., og vi så gerne, at man tog aktivt stilling til, hvordan man vil løse problematikken for de markedssvigtede yderområder,« siger Mikael Bomholt Nielsen, konsulent i Dansk Energi, der har Østkraft på Bornholm som medlem.

Østkraft er som et af de få energiselskaber fortsat kommunalt ejet og må derfor ikke som andre elselskaber grave fiberkabler ned og sælge TV, telefoni og internetforbindelser gennem det.

Dansk Energi er enig med telebranchen i, at det skal gå hurtigt med at få udbuddet på Bornholm gennemført. Telebranchen har advaret om, at Bornholm ellers risikerer at sande til, fordi ingen ønsker at investere i infrastruktur, når man ikke aner, hvad og hvem statspengene skal gå til.