Merry Higgsmas

Næsten al tvivl udryddes i eftermiddag: Den flygtige Higgsboson findes, og vi skal nok finde den.

Den kæmpemæssige partikelaccelerator LHC har endnu ikke formået at løse gåden om skabelsen af Universet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Higgsbosonen findes og den vejer 126 GeV. Det ventes at være det glædelige budskab, som ledelsen af CERN vil præsentere ved et livestreamet pressemøde klokken 14 fra Geneve. Det er godt nok ikke officielt endnu, men meget kan sammenstykkes ud fra anden viden om, hvad de to Higgs-eftersøgende eksperimenter ATLAS og CMS allerede har fisket ud af den store partikelaccellatorer LHC. 

”I sommer så vi ”noget”, som fik os til at sige hmmmm. Denne gang er det mere håndfast, og partikelfysikerne er allerede begyndt at fejre en tidlig juleaften,” siger forskningslektor Troels C. Petersen, som arbejder i ATLAS-gruppen ved Niels Bohr Institutet, der har været med i ATLAS-eksperimentet ved CERN siden dets spæde begyndelse i 1994.

LÆS OGSÅ: Alle videnskabshistorier på b.dk

Fysikerblogs og nyhedsmedier er i dag fyldte med gætterier og almindelig ophidselse inden pressemødet om den meget omtalte elementarpartikel, som forklarer hvordan masse kan opstå i universet.

Klokken 14 i eftermiddag kan fysikerne formentlig ønske hinanden Merry Higgsmas med den hidtil mest præcise afsløring af den manglende brik i puslespillet om, hvordan universet hænger sammen. Brikken har manglet i 40 år, og Higgsbosonen er den sidste partikel, vi endnu ikke har observeret.

”Vi har fået indskærpet fra CERN, at ledelsen selv vil præsentere resultatet og at det er ”tight-lips” indtil da. Og sammenholdt med spindoktorer er vi  ret gode til at holde tæt, men der er mange, der allerede kender halvdelen af sandheden,” siger Troels Petersen.

Mange små brikker er allerede kendt fra ATLAS-eksperimentets offentliggørelser  i sommer af anomaliteter bestemte steder i datasættet, som forsigtigt kunne tolkes som tegn på en higgsboson. Man ved endnu ikke så meget om, hvad CMS-eksperimentet viser.

”Rygterne vil vide, at CMS også har "noget", der hvor vi har "noget". Og så bliver det interessant," siger den danske partikelfysiker.

CERNS ledelse ved imidlertid nøjagtigt, hvad der sker i eksperimenterne på begge sider af den 27 km lange acceleratorring, og tilsammen har de to eksperimenter nu tilsyneladende ikke alene tilstrækkeligt med data  til at sige "noget". De to forsøg viser efter sigende nu også det samme. I sommer, da der var nyheder om higgsdata fra ATLAS, pegede CMS-resultaterne på det tidspunkt på noget andet.

”Jeg glæder mig virkelig meget til at se, præcis hvad konkurrenteksperimentet har fundet. Det er jo en del af god videnskab, at man ikke ved hvad de andre leder efter, så man ikke lader sig
påvirke til at se bort fra noget, der kunne være vigtigt” siger Troels Petersen.

”Vi kender udmærket folkene på det andet eksperiment. Vi har studeret sammen eller arbejdet sammen, og det er en utroligt venlig og respektfuld konkurrence. Men begge eksperimenter anerkender det faktum, at hvis man kun fandt et resultat alene, ville der være sund skepsis omkring det.”

Der vil i eftermiddag være en lang række tekniske ”måske’er” flettet ind i CERN-ledelsens  fremlæggelse, og videnskabeligt skal resultaterne tages med store forbehold.

”Vi har simpelt hen ikke nået at smadre tilstrækkeligt mange protoner sammen til at have data nok. Vi skal bruge en hel del higgser for at være sikker. Det er ikke nok at bruge én og vi har helt sikkert ikke tilstrækkeligt med data til at  give den endelige higgs-discovery, uanset hvad CMS bidrager med i dag,” siger  Troels Petersen.