Megaupload-bagmand på vej med album

I fredags blev Mega-piratbagmanden Kim Dotcom arresteret i sit ekstremt luksuriøse slot i New Zealand. Nu er han snart klar med en plade.

Foto: HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den næsten tegneserieagtige historie om Megaupload-bagmanden Kim Dotcom, der blev anholdt i fredags under stor medieopmærksomhed, tager nu en ganske uventet drejning.

Kim Dotcom, der er hovedmistænkt i en af verdens største sager om piratkopiering, er nemlig på vej med....et album.

Finsk-tyske Kim Dotcom, der oprindelig er døbt Schmitz, blev fredag hentet af politiet i et af New Zealands dyreste slotte, hvor Dotcom boede med sin familie, sine utallige luksusbiler, to girafstatuer og næsten 50 mio. kroner i kontanter.

Anholdelsen skete på begæring fra det amerikanske politi, der sigter Kim Dotcom for at stå bag den Hong Kong-baserede fildelingstjeneste Megaupload, der - ifølge Megaupload selv - har over 180 mio. registrerede brugere. Den har - ifølge FBI - kostet rettighedshaverne op mod tre mia. kroner i tabte indtægter.

Kendingsmelodi på Youtube

Kim Dotcom lagde for nylig en kendingsmelodi til Megaupload op på Youtube, hvor den over to meter høje mand selv lægger vokaler til. Flere kendisser, blandt andre Kanye West og Alicia Keys er med i videoen.

Nu melder Rolling Stone og flere andre medier, at Kim Dotcom ligefrem påtænker at lade sangen indgå i på et kommende album, der produceres af selskabet Beets & Produce. Overfor MTV - bekræfter produceren Joseph Besson eksistensen af albummet, der er optaget i Hong Kong og New Zealand.

Der afsløres dog ikke nogen tidsplan for albummets udgivelse - og det kan dermed være forsinket af det forhold, at Kim Dotcom er bag tremmer.

Ifølge flere videoer på Youtube er Kim Dotcom en yderst foretagsom herre, der også har deltaget i, og vundet, Gumball 3000-rallyet til Marokko, hvor Dotcom ifølge materialet skød en hastighed på langt over 200 kilometer i timen i sin Mercedes.

Dr. Evil

Da den finsk-tyske Dotcom, der også kalder sig Dr. Evil, blev anholdt fredag, havde han barrikaderet sig i et sikkerhedsrum på sit slot, hvor politiet måtte skære sig ind.

Megaupload er siden blevet lukket, så Kim Dotcom behøver ikke bekymre sig om at et eventuelt kommende album bliver piratkopieret ad den kanal.

Videoen, der ses nedenfor, er blevet set over 12. mio gange på Youtube. Kim Dotcoms tyskklingende vokal begynder 1 minut og 25 sekunder inde i sangen.

Kampen om SIND Ungdom