Med klimaloven går Danmark i spidsen for at reducere verdens udledninger – med en lille tusindedel

Med klimalovens vedtagelse har regeringen bundet hele det danske samfund til en kæmpeomstilling, der – uden sammenligning i øvrigt – næppe er set siden besættelsen. Men den er i overensstemmelse med videnskaben og styrker Klimarådets rolle markant.

Efter klimalovens vedtagelse gnider klimaminister Dan Jørgensen sig utvivlsomt i hænderne ved tanken om at markedsføre Danmark som klodens måske grønneste nation. Det kan han allerede gøre i den kommende uge på det store FN-klimamøde COP25 i Madrid. Niels Ahlmann Olesen

Klimaminister Dan Jørgensen (S) fik sent fredag aften det, som han og titusindvis af klimabekymrede danskere har sigtet efter: En klimalov, der på papiret er så ambitiøs, at han utvivlsomt allerede gnider sig i hænderne ved tanken om at kunne fremvise den for sine internationale kolleger på den store FN-klimakonference COP25 i Madrid i næste uge.

Der vil den danske klimalov utvivlsomt vække respekt, især i FN-systemet. For med lovfæstningen forpligter Danmark sig som den formentligt første nation på kloden til at overholde en målsætning for reduktion af drivhusgasser, der flugter nogenlunde med den vej, som hele verden ifølge den bedst tilgængelige videnskab bør gå for at ramme en forholdsvis sikker temperaturstigning på kloden på cirka 1,5 grader.