Massiv stigning af skadelige apps

Sikkerhedsselskab hævder, at Android Market ikke sikrer app-indholdet godt nok.

Sikkerhedsselskab varsler om mange ondsindede applikationer i Android Market. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skadelig software på Android Market har fået meget opmærksomhed det sidste års tid. I juli hævdede sikkerhedsselskabet Dasient, at hver tiende Android-app var skadelig. Skal vi tro på Juniper Networks, er tilstandene på Android Market blevet langt værre i løbet af de sidste fire måneder.

Juniper Global Threat Center hævder nemlig, at skadelig software i Android Market er steget med slående 472 procent siden juli.

Den skadelige software kan få din telefon til at gøre helt uventede ting. Blandt andet kan den udlevere dine personlige oplysninger til udvikleren bag en given app. Software som her beskrevet kan også få din telefon til at ringe eller sende SMSer til dyre telefonnumre.

Tidligere i år blev 56 skadelige apps slettet fra Android Market.

For nemt at lægge Android-apps ud

En af årsagerne til stigningen er efter sigende, at det er for nemt at oprette en udviklerkonto på Android Market. Det at uploade apps koster ikke mere end omkring 150 kroner, og man kan uploade fra en anonym brugerkonto.

Lige så snart brugerkontoen er klar, skal udviklerne ikke igennem nogen reel godkendelsesproces hos Android, melder Juniper. De fleste apps ryger direkte ud på Android Market uden at være blevet tjekket.

Når applikationerne så er ude på Android Market, har appen adgang til verdens største brugermasse, og her har brugerne ingen andre udsagn at forholde sig til end udviklerens egen beskrivelse af appen.

Stigning med 400 procent siden 2010

Det er ikke første gang, Juniper råber vagt i gevær vedrørende kvaliteten på apps i Android Market. Tidligere i år hævdede selskabet, at de så en stigning af skadelige apps på hele 400 procent fra sommeren 2010 til maj 2011.

Mere end halvdelen af de mistænksomme apps, som er dukket op, er såkaldt spyware. Det er software, som kan stjæle dine data. Der kan være tale om telefonlister, passwords, indhold i dokumenter og e-mails eller billeder på din telefon.

Resten af den skadelige software bliver omtalt som SMS-trojanere. En trojaner er skadelig software, som udgiver sig for at være godsindet. SMS-trojanerne sender som regel meddelelser til dyre telefonnumre, så din regning bliver meget højere.

»Android er et oplagt mål«

Juniper tager ikke stilling til, om Apples App Store er mere sikker end Android Market. De siger alligevel, at den muligvis er mere sikker, og påpeger, at Apple har valgt en anden model til godkendelse af apps i deres app-butik.

»Androids åbne applikationsbutik mangler godkendelse af applikationerne, og de kommer heller ikke igennem det omfattende gennemsyn, som Apple ellers forlanger. Indtil nogen finder en god måde at få ondsindede apps ind i App Store, vil Android fortsat være et oplagt mål for udviklere af ondsindet software,« konkluderer Juniper i rapporten.

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!

Læs artiklen på Mobilen.no
Oversat af Stina Resting

INFOshop: TEST: Her er efterårets store smartphone-guide