Marsrobotten der trodsede sin dødsdom 60 gange

Efter næsten 15 års kørsel på Mars har den legendariske marsrobot Opportunity draget sit sidste suk. Marsforskeren Morten Bo Madsen var med Opportunity helt fra starten og ser med vemod tilbage på en både dramatisk og videnskabeligt stærkt indbringende mission.

FILES-US-AEROSPACE-SPACE-MARS
Efter næsten 15 års kørsel på Mars har den legendariske marsrobot Opportunity draget sit sidste suk. Fold sammen
Læs mere
Foto: -

En kat har ni liv, siger man. Opportunity havde 60.

For hele 60 gange overgik den seje Mars-rover sin forventede levetid, førend en voldsom støvstorm til sidst slukkede dens livsgnist.

Da den 185 kilo tunge robotbil 25. januar 2004 landede oppe i det lille Eagle-krater nær Den Røde Planets ækvator, var forventningen, at den ved hjælp af sine solpaneler kunne overleve 90 dage i det nådesløse miljø godt 200 mio. km fra Jorden.

Men til teknikernes overraskelse trodsede den alle odds og blev bare ved og ved og ved med at forcere kratere og sandbanker, tage billeder, slibe sten og analysere mineraler.

Lige indtil NASA onsdag måtte smide håndklædet i ringen og erklære Opportunity for definitivt død.

»Derfor står jeg her med en dyb følelse af anerkendelse og taknemmelighed ved at erklære Opportunity-missionen for slut,« sagde NASA-chefforskeren Thomas Zurbuchen ved en pressekonference.

45 km på 15 år

Godt 45 km kørte Opportunity ind på kilometertælleren. Dertil næsten 15 år i samlet levetid på Mars, hvilket er ny aldersrekord for et køretøj på en fremmed planet.

Jim Bridenstine, NASAs topchef

»Det er på grund af banebrydende missioner som Opportunity, at der vil komme en dag, hvor vores modige astronauter går på overfladen af Mars«


For planetforsker Morten Bo Madsen, Niels Bohr Institutet, er der en særlig vemod forbundet med Opportunitys død.

For allerede i 2001, da Opportunity og dens søsterrover, Spirit, var under udvikling, blev han en del af NASAs Mars Exploration Rover-team.

Af samme årsag har han siddet i kontrolrummet utallige gange og optaget og studeret 3D-billeder, når der skulle tages beslutning om, hvor de to rovere nu skulle køre hen i det lunefulde terræn.

»På baggrund af billederne gav vi roverne overordnede kommandoer om, hvor de skulle køre hen - hvilke forhindringer, de skulle undgå og den slags. Men ellers kørte de helt selv, og de var ganske enkelt forbløffende gode - også når de kørte fast. For så bakkede de sig typisk selv ud af problemet,« fortæller han.

Han erindrer sig med et grin en antropolog, der havde udset sig marsforskerne som studieobjekt.

»Hun sagde, at vi opførte os som roverne helt ned i vores mimik. Vi bevægede hovedet, som om vi var kameraet på toppen af kameramasten, og vores arme var som rovernes solpaneler,« fortæller Morten Bo Madsen, der ganske ofte har haft drømme om de for ham nærmest hjemmevante landskaber på Mars.

På de trappelignende lag af Endurance-krateret fandt Opportunity ikke blot dokumentation for flydende vand i planetens forhistorie. Roveren viste også, at den kunne forcere hældninger på helt op til 32 grader. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA.

Opsigtsvækkende opdagelse

Allerede få uger efter landingen i 2004 gjorde Opportunity en af sine største opdagelser - tilmed med en opsigtsvækkende dansk vinkel.

Som følge af den næsten legendariske danske marsforsker Jens Martin Knudsens lobbyarbejde var de to rovere blevet udstyret med tyskbyggede såkaldte Mössbauer-spektrometre, der blandt andet kan opdage jernholdige mineraler, som kun kan dannes i flydende vand.

I randen af Eagle-krateret opdagede Opportunitys kameraøjne blotlagte lag af klipper, som tydeligvis var dannet på stedet, og da det særlige spektrometer havde analyseret det, var der ingen tvivl tilbage:

Selv omkring sit varme ækvator havde Mars i tidernes morgen været gennemvædet af flydende vand.

Opdagelsen fik Jens Martin Knudsen til at danse rundt på stuegulvet af ren og skær begejstring, og over for Berlingske betegnede han i marts 2004 opdagelsen som den »største og vigtigste i hele marsforskningens lange historie.«

Knudsen døde desværre i 2005, men nogle år efter kørte Opportunity forbi en bakkekam med rige forekomster af det rødlige mineral hæmatit, som Knudsen havde viet en stor del af sin forskning til, hvorefter NASA til danskerens ære døbte bakkedraget Knudsen Ridge.

Sporene fra den nu døde Mars-rover Opportunity vil række helt frem til det første menneskelige fodaftryk på Mars, mener NASAs topchef. Fold sammen
Læs mere

Vovet manøvre

I anden halvdel af 2004 gjorde Opportunity også sin nok mest vovede manøvre. Man lod nemlig roveren køre ned ad en hele 32 grader stejl hældning i krateret Endurance og tilsvarende op igen.

Forinden havde man i et realistisk miljø på Jorden testet, at det rent faktisk burde være muligt for roveren at klare den ekstreme udfordring, forklarer Morten Bo Madsen.

Mens søsterroveren Spirit i 2010 kørte urokkeligt fast og derefter lukkede og slukkede på den modsatte side af Mars, fortsatte Opportunity - men ikke uden udfordringer.

I 2005 mistede den styreevnen på sit ene forhjul, i 2015 tabte den sin 256 megabyte flashhukommelse, og i 2017 mistede den styreevnen på sit andet forhjul.

Men med styreevnen intakt på baghjulene fortsatte den sin langsommelige kørsel langs kanten af det enorme Endeavour-krater, indtil en støvstorm i juni i fjor fratog Opportunity sine sidste kræfter.

Sit endelige hvilested fandt den på kanten af en fordybning med det meget passende navn Perseverance Valley - »Udholdenhedsdalen«.

Spirit og Opportunity blev ikoner for marsforskningen og har sammen med deres storebror, roveren Curiosity, beriget verden med utallige videnskabelige indsigter og bjergtagende billeder af Den Røde Planet.

Som NASAs topchef Jim Bridenstine fastslog onsdag:

»Det er på grund af banebrydende missioner som Opportunity, at der vil komme en dag, hvor vores modige astronauter går på overfladen af Mars. Og når dagen oprinder, vil en del af det første fodaftryk tilhøre mændene og kvinderne bag Opportunity og en lille rover, der trodsede alle odds.«