Markens brændsel er en knap ressource

Stillet over for en historisk omstilling af vores energiforbrug er vi i færd med at gøre den gigantiske fejltagelse at lave sprit af markens afgrøder og hælde det på bilerne. Det er spild af energien i afgrøderne, der skal bruges med omtanke, i takt med at olien slipper op, mener den videnskabelige leder af en OECD-konference om biobrændsler i næste uge.

Biomasse som eksempelvis halm kan blive det basisbrændsel, der er behov for som supplement til energikilder som sol, vind og a-kraft, mener lektor Henrik Wenzel, Syddansk Universitet. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ikke i dag, ikke i morgen. Men i løbet af de kommende årtier møder verden en historisk udfordring, når olien slipper op, og hele den petrokemiske økonomi skal erstattes med noget andet. Olien driver vores transportmidler, forsyner huse med el og varme, udnyttes til plastproduktion og kemiske forbindelser. Den har uden overdrivelse været en enorm motor under hele verdens økonomi.

Hvad stiller vi op, når olien løber ud? lyder spørgsmålet, som optager forskere, erhvervsfolk og politikere verden over.

Vi erstatter olieøkonomien med bioøkonomi, lyder det forjættende bud, som har fået landmænd og industrivirksomheder til at øjne et nyt stort forretningsområde. Markens afgrøder og affald skal fyldes på bilerne, i kraftværkerne, det kan bruges som råstof for nye materialer og ny kemi. Mulighederne er uanede. Verdens marker er fulde af gyldne løfter.

Men før landbrugsafgrøderne vokser ind i himlen, advarer en førende dansk ekspert om, at verdens samlede biomasse langtfra rækker til alle de nye kunder i butikken. Lektor Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, er i næste uge leder af den videnskabelige komité, som er vært for en OECD-konference om brugen af biomasse til energiformål. Han er ekspert i livscyklusvurderinger af teknologier, dvs. vurderinger af miljøeffekten og økonomien i teknologierne fra vugge til grav.

På den baggrund advarer han om, at verdens biomasse langtfra rækker til alle de formål, politikerne foreslår. Biomasse er globalt set en ret knap ressource, der skal bruges med stor omtanke for at få mest muligt udbytte af den. Men lige nu er bl.a. Danmark, EU og USA på noget nær katastrofekurs, når det gælder om at bruge den sparsomme ressource så effektivt som muligt. Med mål for, hvor meget plantemateriale og affald der skal omdannes til sprit som brændstof for bilerne, har de stukket næverne dybt ned i en suppedas af ineffektiv udnyttelse af markernes biologiske materiale.

»Vi får rundt regnet dobbelt så meget ud af biomassen, hvis vi sætter en tændstik til den og udnytter den til produktion af el og varme, end hvis vi først skal bruge energi på at omdanne den til sprit. Vi skal bruge biomassen til erstatning for olie og gas ude på varmeværkerne og kraftværkerne. Den olie og gas, vi så sparer der, rækker langt længere til transportformål. Det gælder, uanset om vi bruger afgrøderne direkte eller bruger den såkaldte andengenerationsteknologi, der bygger på brug af halm og affald i spritproduktionen.

Når det gælder bilerne, bør man arbejde hårdt på, at de kan komme til at køre meget længere på literen. En anden mulighed er den vej, som tyskerne er kørt ind på. De satser på naturgas og åbner en tankstation hver uge, der tilbyder naturgas som brændsel i bilerne. På længere sigt er eldrevne biler, eller biler, der kan køre på brændselsceller en mulighed,« siger Henrik Wenzel.

Alternativt brændsel
Han mener, at biomasse kan blive det basisbrændsel, der er behov for som supplement til energikilder som sol, vind og a-kraft.

»Solen og vinden varierer med døgnet og årstiden. Og a-kraften kan ikke køres hurtigt op og ned i forhold til de svingende leverancer fra sol og vind. Der er derfor behov for en energikilde, der kan lagres ligesom olien, naturgassen og kullene. Og her kan biomassen komme ind i billedet. Men kun hvis vi passer godt på den og ikke prioriterer fremstilling af ethanol (sprit) på bekostning af el og varme,« siger Henrik Wenzel.

Til illustration af knapheden på biomasse siger han, at den globale efterspørgsel til nye formål som el, varme og transport kræver dobbelt så stort et areal, som i dag bruges til at producere fødevarer på.

»Målt på energiindholdet har biler og kraft-varmeværker brug for hele 16 gange mere energi, end verdens befolkning putter i munden. Samtidig stiger den globale efterspørgsel på både fødevarer, materialer og energi stærkt de kommende årtier. Det sker, fordi vi både bliver flere og rigere overalt - heldigvis også i udviklingslandene. Og hverken intensivering af landbruget eller genmodificerede afgrøder kan følge stigningen i forbruget. Der bliver med andre ord mindre og mindre tilbage til energiformål,« siger Henrik Wenzel.

Hans vurdering er, at der endnu ikke er set gode faglige argumenter for at producere transportbrændsel af biomassen, men han medgiver, at der kan være nogle snævre erhvervsøkonomiske motiver.

»Det er klart, at landbruget har fået øje på et stort nyt forretningsområde. Med nye kunder til afgrøderne stiger priserne markant. Vi har også danske virksomheder, der er langt fremme på det bioteknologiske område, de kan også se frem til nye indtægtsmuligheder.

Men hvis det er de erhvervs­økonomiske muligheder for danske virksomheder og dansk landbrug, Folketinget vil fremme ved at sætte mål for brugen af biobrændsel til transport, så skal de sige det. For de gavner ikke miljøet, samfundsøkonomien eller energieffektiviteten med det politiske mål om, at biomassen skal dække ti procent af brændselsbehovet i transporten. Og det bliver skatteyderne, der kommer til at betale en del af prisen, for biobrændsel kan ikke konkurrere med benzin uden støtte,« siger Henrik Wenzel.