Manden, der beviste, at Bohr ER stor

Den franske fysiker Alain Aspect modtager i dag Niels Bohr Medaljen for banebrydende forsøg med lys – som viste, at Einstein tog fejl i en berømt debat med Bohr. Aspect står bag adskillige eksperimentale gennembrud i kvantefysikken.

Alain Aspect splittede som ganske ung en lysstråle i to og beviste, at Bohr havde ret: Der sker »spøgelsesagtige« ting i fysikken, som Einstein ikke kunne tro på. Alain Aspect er en ægte livsnyder og en levemand af den sydfranske slå-ud-med-armene-type med sans for gode vine og god mad. Han er også en omsorgsfuld og inspirerende faderfigur for sin forskergruppe, hvor han kærligt omtales som »El Mustachio«. Fold sammen
Læs mere
»Gud kaster ikke med terninger!«, skrev Albert Einstein i 1926 i frustration over Niels Bohrs kvantemekanik, som, Einstein mente, havde en afgørende svaghed. I Bohrs tolkning opstår værdierne i et fysikforsøg først i det øjeblik, man måler dem, og de er uforudsigelige. Einstein mente, at der måtte være nogle skjulte værdier, som Bohr manglede at forklare. I 1982 viste den franske fysiker Alain Aspect med en serie forsøg, at Bohr havde ret. Fysik kan være uforudsigelig. Det får han i dag en Niels Bohr-medalje for.

»Både Einstein og Bohr var jo absolutte giganter. I dette tilfælde tog Einstein fejl i sin tolkning, men han var den første til at pege på denne fuldstændigt forbløffende egenskab ved kvantemekanikken, sammenfiltring, som også er ret utrolig,« siger Alain Aspect, der er den kun 11. modtager af Niels Bohr Medaljen siden 1955.

»Jeg er ikke bare kommet i fornemt selskab; det er nærmest skræmmende. Jeg tør slet ikke sammenligne mig selv med så store navne,« siger Alain Aspect, som ellers er fuld af selvtillid og gallisk charme.

Han var kun 27 år gammel og ph.d.-studerende, da han satte sig for selv at bygge de instrumenter, der skulle vise, hvem af giganterne Bohr eller Einstein der tog fejl.

Alain Aspect splittede en lysstråle og viste for første gang eksperimentelt den sammenfiltring, som Einstein kaldte »spøgelsesagtig«. De adskilte fotonpar i Aspects forsøg påvirkede stadig hinanden på en måde, som ikke kunne forklares med klassisk fysik, men kun med kvantemekanik.

»Hans forsøg var meget elegante, og resultaterne demonstrerer – populært sagt – at Niels Bohr havde ret i diskussionen med Einstein,« siger professor Nils Overgaaard Andersen, Niels Bohr Institutet, der har været med til at vælge medaljemodtageren.

Aspects navn står på mange lister over »dark horses« til at modtage Nobelprisen i fysik gennem årene, men han har aldrig selv fået den. Alle tidligere modtagere af Niels Bohr Medaljen har enten haft en Nobelpris liggende i skuffen allerede eller har fået den i årene efter. Når dette års fysikpris uddeles på onsdag, regner Aspect dog selv med at høre navnene Higgs og Englert.

De store gennembrud

Alain Aspect har arbejdet med næsten alle de fænomener, der ligger til grund for nogle af tidens hedeste fremtidsdrømme om kvanteteknologi som teleportering, ubrydelig kryptering og superhurtige kvantecomputere. De instrumenter, han opfandt og byggede for at bevise, at Bohr havde ret, bruges i dag til kvantekryptering. Aspect blev senere en pioner med at laserafkøle atomer, så de ligger næsten stille – det bruges til lagring af oplysninger i kvantecomputere. Han har udviklet metoder som bruges i atomure. Og i et fuldstændigt banebrydende forsøg påviste han det teoretiske fænom Andersonlokalisering, som bruges til kvantesimulering

»Jeg elsker at lære noget nyt. Det er nysgerrighed mere end noget andet, der driver mig,« siger Aspect, som flere gange i sin karriere har skiftet spor og ladet sig inspirere til at arbejde med noget helt andet, hvor han efter nogle år har skabt store gennembrud.

»Alain har den måske vigtigste egenskab for en stor fysiker: Han har en fantastisk næse for, hvor det næste vigtige vil ske. Han skifter til et nyt område og så laver han efter nogle år noget, der vækker helt kolossal opmærksomhed. Og han gør det igen og igen,« siger professor i fysik ved Aarhus Universitet Klaus Mølmer, der i 1989 var i Paris hos Alain Aspect for at arbejde på sin ph.d.