Mandag går det løs: Største supermåne i op mod 70 år

Der er chancer for at se en urealistisk stor Disney-måne, såfremt man mandag eftermiddag kombinerer et astronomisk fænomen med en optisk illusion.

Arkivfoto. Der er chancer for at se en urealistisk stor Disney-måne, såfremt  man mandag eftermiddag kombinerer et astronomisk fænomen med en optisk illusion. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Det skortede ikke på store begivenheder i januar 1948: En sultestrejkende Mahatma Gandhi blev skudt og dræbt i New Delhi. Burma fik selvstændighed efter britisk kolonistyre. Bruxelles-traktaten tog form som en vigtig forløber for NATO. Og Warner Brothers sendte for første gang nyheder i farver.
Set ud fra en astronoms synspunkt tegnede Månen sig dog for den største begivenhed, da mange 26. januar var vidne til en særligt kraftig supermåne. Og når vi i morgen atter kan opleve supermåne, er det første gang siden 1948, at Månen har været så tæt på Jorden.
»Månens bane rundt om Jorden er ikke perfekt cirkelformet, og derfor varierer afstanden mellem Jorden og Månen,« forklarer astronom Tina Ibsen på Planetariets hjemmeside.


Det tager godt 27 dage for Månen at kredse rundt om Jorden. Afstanden fra Månen til Jorden varierer godt 50.000 kilometer fra 356.500 kilometer til 406.700 kilometer. Men Månen skal ikke kun være tæt på for at være en supermåne. Den skal også være fuld. Fænomenet er relativt sjældent, men indtræffer dog mindst en gang om året, når Jorden er nået en omgang rundt om sig selv.
Forekomsten af supermåner kan »klumpe sig sammen«, og det oplever vi faktisk her i 2016, hvor der har været supermåner i september og oktober.

En supermåne virker gennemsnitligt 14 procent større end de fuldmåner, vi er vant til at se. Der er altså ikke tale om et astronomisk fænomen, man falder på halen over.
Supermåne skal ikke forveksles med det gådefulde fænomen, der kaldes måneillusion. De fleste har sikkert prøvet at sidde halvdøsende i en bil i skumringen og kigge ud på det forbipasserende landskab. Pludselig får man øje på en kæmpe lavthængende fuldmåne, ofte i en smuk orange farve. Hvorfor Månen synes markant større, når den hænger lavt og dermed er tættere på horisonten, er der fremsat mange forklaringer på, som astronomerne stadig diskuterer. Men fakta er, at Månen her kan synes op til 300 procent større.
Og det kan man jo vende til sin fordel. Hvis man fanger morgendagens supermåne, når den kort efter solnedgang står op, vil man både se en måne, der er godt 14 procent større end normalt og få en optisk illusion oven i handlen. I morgen står Månen op klokken 16.41, mens solnedgang er klokken 16.02. Og der er flere grunde til at kigge på Månen tidligt.

»Der kan godt være klart og god sigtbarhed, når Månen står op. Men der er en varmfront på vej ind over landet mandag, så der vil senere komme et tyndt slør af skyer, der tykner i løbet af aftenen,« lyder det fra vagthavende på DMI.
Man behøver med andre ord ikke at få ødelagt sin nattesøvn af supermånen. Og dog. For selv om Månen kun er 15 procent større at se på, lyser den 30 procent stærkere end normalt, hvilket kan genere nogle. Og er man på østersjagt i Vadehavet, skal man tage de ekstra lange waders på, for efter supermåne kan man opleve »supertidevand«, hvor vandet står højere.