Mammut-DNA afslører en helt ny form for evolution

Bakterier kan optage ældgammel DNA fra omgivelserne og gøre det til en del af sig selv. Dermed kan for længst uddøde dyrearter være med til at påvirke evolutionen helt frem til i dag.

Foto: aaron tam. For længst uddøde dyr kan have indflydelse på evolutionen helt frem til i dag. Forskere har nemlig opdaget, at bakterier kan optage arvelig information direkte fra omgivelserne, også selvom informationen er flere hundrede tusind år gammel.
Læs mere
Fold sammen

Forskere har gjort en opdagelse, som kan være med til at ændre vores forståelse af evolution. De har nemlig opdaget en hidtil ukendt måde, som bakterier kan udvikle sig på ved at optage arvelig information direkte fra omgivelserne. Det skriver Videnskab.dk.

Informationen kan være flere hundrede tusind år gammel og stamme fra for længst uddøde dyr, som eksempelvis en mammut - det betyder ikke noget for bakterierne.

»Det har store perspektiver for forståelsen af bakteriers evolution, men også for praktiske ting som sygehusvæsnet med for eksempel bakterieresistens,« siger professor Eske Willerslev, Københavns Universitet, der har ledet forskningen, til Videnskab.dk.

Opdagelsen kan give ny indsigt i, hvordan livet formede sig helt i begyndelsen. Man kan nemlig forestille sig, at processen har været med til at speede den tidlige evolution op, fortæller medforfatter professor Minik Rosing fra Københavns Universitet.

Eske Willerslev har tidligere været hovedmanden bag opdagelsen af, at jorden er fyldt med gammelt DNA fra døde dyr, planter og mikroorganismer. Man kan for eksempel finde titusinder år gammelt mammut-DNA i permafrossen sibirisk jord.

Læs også hos Videnskab.dk: Danske forskere finder nyt skud på mammutstammen

I dag vurderer man, at DNA under optimale omstændigheder kan overleve som små nedbrudte stumper i et, måske to, millioner år.Vi vader med andre ord rundt i bjerge af usynligt for det blotte øje, aflagt DNA. Forskerne besluttede sig derfor at teste, om bakterier kan optage nedbrudt DNA fra en mammut, der levede for 43.000 år siden.

Det afgørende er dog ikke, at der er tale om mammut-DNA, men at DNA’et har så høj en alder, at man kan være sikker på, at det har et ægte nedbrydningsmønster.«

Læs også hos Videnskab.dk: Mammuttens gener kortlagt

Det viste sig, at enkelte bakterier rent faktisk indarbejder mammut-DNA'et i deres eget DNA. Processen, som er ret simpel og ovenikøbet meget spontan peger på, at der er tale om en mere generel, men urgammel, mekanisme, som kan have været i spil lige siden udviklingen af det helt tidlige, primitive liv, fortæller Minik Rosing.

Han siger, at forholdene på den tidlige jordklode var iltfri, og at dén omstændighed formentlig har været bedre for overlevelsen af DNA i miljøet. Derfor kan der have været endnu mere DNA i miljøet, end der er nu om dage.

Læs også hos Videnskab.dk: Darwins finker blev billedet på evolutionsteorien