Malaria kan komme til Danmark

Vi har myggen. Vi har smitten. Vi har varmen. Alle betingelser er til stede, for at malaria kan blive en hjemlig dansk sygdom. Det har den været før.

Det danske klima vil normalt sætte en stopper for den del af cyklussen, hvor malariaparasitten udvikles i myggens fordøjelsessystem. Men på blot 9-10 dage med nattemperaturer over 14 grader kan parasitten få lagt æg, som finder vej til myggens munddele - klar til at blive sprøjtet ind i et menneske, når myggen suger blod.<br><a href="http://images.bm4.metropol.dk//282/282876/282876_original.gif" target="_blank">Se grafik i stort format</a> Fold sammen
Læs mere

Mange forudser at klimaforandringerne vil medføre en opdukken i Danmark af livsfarlige tropesygdomme.

Men vi behøver ikke vente på klimaforandringer for at se malaria gøre sit indtog i Danmark. En mildere udgave af sygdommen kan udbredes ved temperaturer, som vi allerede i dag kender herhjemme.

Malariamyggen har vi allerede. Der går med stor sikkerhed raske smittebærere rundt i landet. Og især i kystnære egne opnås jævnligt de temperatur-betingelser, som skal til, for at parasitten kan formere sig i myggen og smitten dermed kan bredes til andre mennesker.

Danmark har tidligere været hjemsted for malaria. I 1831 blev Lolland ramt af en voldsom epidemi, som gav sygdommen dens folkenavn "lollandsk feber".

Der er fire malariaparasitter, der smitter til mennesker og man ved ikke præcist, hvilken af dem det drejede sig om ved den lollandske epidemi, siger seniorforsker Michael Theisen fra Seruminstituttet.

Men formentlig kom smitten fra malariaparasitten Plasmodium vivax, som giver et mildere forløb end den farlige P. falciparum, som er udbredt i Afrika syd for Sahara. De to øvrige malariaparasitter har milde forløb og er kræsne med overlevelse, så de er hverken så udbredte eller så stor en trussel som vivax og falciparum.

- Vi siger godt nok, at P. vivax malariaen er mild, og den er heller ikke så dødelig som P. falciparum. Men man får en meget voldsom hovedpine og høj feber og bliver generelt hundesyg, siger Michael Theisen.

P. vivax er mest udbredt i Asien og Sydamerika. Den har samme smittevej og livscyklus som den farlige falciparum malariaparasit fra Afrika, men den er ikke så krævende hvad angår temperaturer.

Hvor den dødelige P. falciparum skal bruge 14 dage med temperaturer over 20 grader for at fuldføre sin cyklus i myggens fordøjelsessystem, så kræver P. vivax kun 9-10 dage, hvor temperaturen ikke falder under 14 grader.

- Det er en betingelse, der kan opfyldes næsten hvert år, siger meterolog Kim Sarup, leder af Data- og Klimainformation hos Danmarks Meteorologiske Institut.

Især ved kystområderne kan der være lange varmeperioder, hvor natemperaturen ikke falder væsentligt, fordi havet holder på varmen.

Foruden varme skal der også myg til, før malariaparasitten kan formere sig. Menneskelig malaria overføres så vidt vides kun af Anopheles-myg, men den er heller ikke en mangelvare i Danmark.

- Malariamyggen er uhyre almindelig i Danmark. Vi har tre arter og især den ene af dem kan man finde overalt, siger Peter Gjelstrup, seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Århus.

Malariamyggen er større end almindelig myg og har en karakteristisk zig-zag-flugt og summelyd, som nogle vil kende fra troperne.

Den suger blod fra mennesker, fuldstændigt som almindelige myg, men det er værd at huske på, at malariamyg kun kan smitte, hvis den har suget blod fra en smittebærer, og hvis parasitten har haft lejlighed til at udvikle sig.

Der er flere typer mulige smittebærere, som kan gøre malariaparasitten tilgængelig for myggen.

Der kommer hvert år 100-200 danske turister hjem fra især Afrika og Asien og får konstateret malaria hos deres læge. Det er dem, som systemet med størst sandsynlighed vil fange. De fleste af dem (i 2005 var den 71 procent ifølge Seruminstitutet) er smittet med den slemme P. falciparum og kommer øjeblikkelig i behandling og når formentlig ikke at udbrede smitten til myg.

Et mindre antal af de konstaterede tilfælde skyldes den mildere P. vivax-smitte. Den kan muligvis mistænkes for en svær influenza, så måske vil en del af de smittede ikke gå til lægen og komme i behandling og det vil betyde, at man fremover er rask smittebærer.

Indvandrere eller turister fra lande med malaria vil desuden ofte være raske smittebærere, fordi de har haft sygdommen som børn.

Hvis en malariamyg på det rette tidspunkt i højsommeren stikker snablen i sådan en rask smittebærer, har vi potentialet for en egentlig epidemi.

I et land som Danmark udgør malaria dog ikke den store samfundsmæssige sundhedsrisiko, uanset om det bliver den milde form eller den svære, der rammer os.

- Behandlingen af malaria er de kendte malariamidler, som virker udmærket mod selve sygdommen for den enkelte patient. Her i Danmark vil de smittede desuden blive isoleret på hospitalet, så myggene ikke kan komme til at stikke i dem. Og hvis der kommer flere tilfælde, vil man formentlig bekæmpe myggene i lokalområdet, siger Michael Theisen fra Seruminstituttet.

I mange udviklede lande lykkes det at holde malaria-smitten nede på et absolut minimum, selvom der er mange raske smittebærere, mange malariamyg og høje temperaturer.

Så malariasmitte i dansk natur bliver næppe et stort sundhedsproblem for Danmark, selvom det for den enkelte vil være som at blive ramt af alle influenzaers moder.