Logbog dag 142: På jagt efter årsag til kæmpeudbrud

Sammen med to kolleger er den danske vulkanekspert Paul Martin Holm netop draget ind i den tropiske ø Malaitas højland for at finde nøglen til den mest dødbringende naturkatastrofe, vor klode kan udløse. De skal finde en sjælden bjergart fra Jordens hede indre.

Geolog Paul Martin Holm ved Salomonøerne med vulkanen Kolombangara i baggrunden. Foto: Kristian Brasen Fold sammen
Læs mere

Der findes vulkanudbrud så omfattende og så vedvarende, at de i yderste konsekvens er i stand til at slukke livets gnist i næsten alt liv på kloden. Heldigvis er det en uhyre sjælden begivenhed. Der går millioner af år imellem.

Men det er en veldokumenteret kendsgerning, at når de helt store af disse ufattelige naturkatastrofer, som videnskabsfolk kalder traps eller plateaubasaltprovinser, opstår, bliver klimaforandringerne så omfattende, at det sætter sig klare spor i livets udvikling.

Netop i dag rejser et dansk forskerhold ind i den centrale del af øen Malaita i Salomonøerne i håb om at finde årsagerne til disse kæmpeudbrud med globale konsekvenser. Under ledelse af geologen og vulkaneksperten Paul Martin Holm fra Geologisk Institut i København skal holdet - næsten som var de gamle guldgravere i Californien - på jagt efter en ganske særlig bjergart i den tropiske øs bække og floder. Men det er en jagt, der strækker sig 122 millioner år tilbage i tiden.

Havbunden omkring Salomonøerne er et af verdens geologisk set mest komplicerede og aktive. Her pløjer kontinentalplader, som både havbund og landmasser hviler på, sig ind under hinanden og skaber dybhavsgrave, undersøiske bjergkæder, jordskælv og vulkanisme. Men netop for ca. 122 millioner år siden skete der et drastisk skift i den kontinentale bevægelse under havbunden herude. Skiftet udløste voldsomme geologiske processer, og vulkansk materiale i enorme mængder begyndte at flyde ud over havbunden.

Vulkanismen var så omfattende, at den skabte verdens største oceaniske plateu, Ontong Java-plateauet, der dækker ikke mindre end én procent af klodens overflade.

Under oceanerne er jordskorpen typisk meget tynd, i gennemsnit ca. syv kilometer dyb, i forhold til på land. Men Ontong Java-plateauet er langt over 20 kilometer dybt, hvilket formentlig er verdensrekord.

Spørgsmålet er altså, hvad i alverden der var i stand til at udløse en proces, som kunne forsyne en hundreddel af jordkloden med et ekstra lag af bjergarter på mange, mange kilometers tykkelse?

Ekspert med egen teori
Vi mødte Paul Martin Holm og hans to kvindelige medforskere, geolog Lise E. Pedersen og Ph.d.-studerende Helene Duprat, over en gang fish and chips på øen Ghizo i Salomonøerne. Og her forklarede den førende danske vulkanekspert, at han har en teori, som han nu vil søge at få bekræftet på Malaita:

»Blandt forskere er der to teorier om den udløsende faktor bag plateaudannelsen. Den ene går ud på, at det var et stort meteornedslag. Jeg vil ikke udelukke, at det kan være tilfældet. Men personligt finder jeg det mere sandsynligt, at vulkanismen er udløst af et hot spot.«

Og så spørger læseren sandsynligvis, hvad et hot spot er for en størrelse? Igen kan videnskaben ikke til fulde forklare, hvordan de opstår, men visse steder under jordskorpen er delvist smeltede bjergarter, magma, fra klodens hede indre i stand til at samle sig i meget store kamre lige under jordskorpen. Det er et hot spot, og den slags er bl.a. ansvarlige for dannelsen af en lang række store vulkanske øer i oceanerne, f.eks. Hawaii, De Kanariske Øer og selv Island.

Men for at få bekræftet, at et hot spot kan udløse en proces så destruktiv og omfattende som de traps, der skabte Ontong Java-plateuet, må de tre geologer på jagt efter den relativt sjældne bjergart Alnöit. Den er kun fundet på ti lokaliteter på kloden, herunder på den svenske ø Alnön, der har givet mineralet sit navn.

Nogenlunde ligesom diamant er alnöit kendetegnet ved, at det reelt stammer fra Jordens kappe mindst 100 kilometer under overfladen. Mineralet er nemlig rigt på vand og kuldioxid, hvilket gør det eksplosivt under vulkanudbrud. Det bliver simpelthen skudt op fra store dybder gennem vulkanske føderør, og i den forbindelse bringer det også rester af andre bjergarter med sig op fra kappen.

»Vi skal derfor ud og vade i vandløbene på Malaita, hvor alnöit er udvasket af jorden. Vi satser på at få mange kilo bjergarter med os hjem til analyse. På den måde håber vi at kunne indhente information om baggrunden for dannelsen af Ontong Java-plateauet,« forklarer Paul Martin Holm.

Vi kan kun ønske ham held og lykke på sin katastroferejse.