Som i en science fiction-film var lasere og højteknologiske kameraer kørt i stilling, da en rumraket for kort tid siden blæste mod stjernehimlen og slutdestinationen Mars.

Og det skete med dansk teknologi fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med om bord.

Danske DTU har nemlig stået for nødvendig teknologi for den mission, Mars 2020, som robotten ved navn Perseverance (på dansk: udholdenhed eller ihærdighed) skal ud på.

Robotten bliver opsendt af amerikanske rumforskningsgigant NASA fra Cape Canaveral i delstaten Florida, og dens mål er at lede efter liv på Mars.

Skal finde liv

Det skal den gøre med hjælp fra instrumentet PIXL, der er et kamera, som er monteret på robottens arm, og det kamera har DTU udviklet teknologien til.

»Vores kamera tager billeder af overfladen på Mars, inden den undersøges nærmere. Så hvis der opdages tegn på liv, vil billederne af det være taget med vores udstyr,« siger John Leif Jørgensen, der står i spidsen for DTUs bidrag til missionen, i en pressemeddelelse.

Udsigt over bjergryggen i udkanten af Gale-krateret på Mars – optaget fra Curiosity.
Udsigt over bjergryggen i udkanten af Gale-krateret på Mars – optaget fra Curiosity. NASA

Perseverance er den femte rover, der skal lande på Mars. Den første ved navn Sojourner landede på planeten tilbage i 1997. I 2004 landede to yderligere, Spirit og Opportunity, med missionen om at finde spor af vand. I 2012 landede Curiosity, der ligesom sine forgængere skulle lede efter spor af vand og andre nødvendigheder, der kunne indikere, at Mars har haft, hvad der skulle til, for at kunne være hjemsted for liv.

Når Perseverance i dag kl. 13.50 dansk tid rejser mod den røde planet, forventes det, at den gør sin ankomst i februar 2021.

Den skal imidlertid ikke kun lede efter tegn på, at liv har eksisteret på Mars, men om der i nogen grad i så fald stadig eksisterer liv. Derudover skal den undersøge, om mennesker en skønne dag vil kunne udforske planeten.

NASA er »exceptionelt begejstret«

Til det formål er den danske teknologi afgørende. PIXL kan nemlig undersøge materiale helt ned til et sandkorns størrelse og søge efter tegn på, at der tidligere har eksisteret liv i form af aflejringer fra biologisk liv på Mars. Ved hjælp af en såkaldt røntgenflourescens-sensor skal den scanne og undersøge udvalgte klipper.

Et kig op gennem solsystemets mest respektindgydende kløft, Valles Marineris.
Et kig op gennem solsystemets mest respektindgydende kløft, Valles Marineris. NASA

Tænker man, at det blot er et lille skridt for amerikanerne, men et stort skridt for danske DTU, tager man imidlertid fejl, for der er »meget mere på spil«, siger NASAs administrator, Jim Bridenstine, i en pressemeddelelse:

»Jeg er exceptionelt begejstret for, hvad vi nu skal til, fordi vi lancerer Mars 2020-missonen med Perseverance-robotten. Men der er så meget mere på spil her. Det er første gang i historien, at vi rejser mod Mars med den specifikke mission at finde liv i en anden verden – ældgammelt liv på Mars.«

Mens tidligere missioner har fokuseret på mere indirekte beviser på liv, oplyser DTU, at det principielt er muligt, at der stadig eksisterer en form for mikrobakterielt liv på eller under overfladen af Mars.

Udstyret med et system af bremseraketter og en faldskærm skal Perseverance lande i Jezero-krateret på Mars, der har en diameter på knap 50 kilometer. Det menes, at krateret engang var fyldt med vand, som kan have givet de rette vækstbetingelser for forskellige livsformer.

Ser frem til at se hinanden

Robotten er sendt afsted, og på dens Twitter-konto giver den udtryk for, at den – trods bumb med mere – er godt på vej.

Og på Mars glæder Curiosity-roveren sig til at se »sin nye ven«: