Lars Sommer vil ikke overvåges

Lars Sommer har sin egen mailserver. Så er det ikke Google, der styrer hans mail, men ham selv.

Lars Sommer har i mange år interesseret sig for, hvordan computere fungerer, og hvem der lytter med, når man kommunikerer. Han har sin egen mailserver, så Google ikke læser hans mail. Han vil ikke overvåges. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som knægt i de tidlige 90ere sad Lars Sommer og skilte armbåndsure og radioer ad. Hvad der var inde i de elektroniske vidunderbokse, og hvordan de overhovedet kunne fungere, ville han vide.

Det var den fundamentale undren over, hvordan tingene fungerede, og hvad de dermed kunne bruges til, der resulterede i, at Lars Sommer i dag er mere optaget af digitale spor og retten til privatliv end de fleste.

Armbåndsuret og radioen blev med tiden til en computer. Computeren fik med tiden internetforbindelse.

»Da jeg begyndte at gå bag om brugerfladen og kigge på koden, altså programmeringssproget bag de tjenester, vi alle sammen bruger hver dag, gik det op for mig, hvor let det var at manipulere med de her ting. Når jeg havde mulighed for det, så var der andre, der havde samme muligheder,« forklarer Lars Sommer om, hvordan hans interesse for sikkerhed og privatliv på internettet begyndte.

Interessen for sikkerheden i de elektroniske apparater og særligt internettet hang ved. Lige fra tiden på Aalborg Universitet, hvor Lars Sommer læste en bachelor i elektronik og en master i sikkerhed, og helt til i dag, hvor han arbejder med IT-sikkerhed i IT-virksomheden BEC.

Egen mailserver

Hvor de flestes emailadresser slutter på hotmail, gmail eller outlook, er Lars Sommers anderledes. Han har sin egen mailserver, hvilket betyder, at det hverken er Microsoft, Google eller Yahoo, der opbevarer hans mail. Eller har mulighed for at kigge i dem. Den mulighed har kun han.

Lars Sommer mener, at man som bruger skal overveje, om man har tillid til de forskellige tjenester, før man overlader sin kommunikation til dem.

»Der har været flere eksempler såsom Googles billedkiggeri og i særdeleshed Snowdens NSA-afsløringer. Det fik mig til at spørge mig selv, om jeg har mest tiltro til, at selskaberne kan opbevare mine data, eller at jeg gør det selv,« siger han.

En anden ting, man skal overveje, er selskabernes forretningsmodel, forklarer Lars Sommer. Når du taler i telefon, lader det sig gøre, fordi du betaler penge til dit teleselskab. Når du bruger en gratis tjeneste som Facebook eller Gmail, betaler du med dine data, så virksomhederne kan tegne et digitalt billede af dig.

»Det bliver problematisk og ubehageligt, når man ikke kan fravælge det. At de her selskaber laver en profilering af din person og dine bevægelsesmønstre. Det eneste valg, du har, hvis du vil bruge en tjeneste som Facebook, er at betale med dine data. Det er underligt, og det siger noget om, hvor værdifulde de data er,« siger Lars Sommer.

Samtidig er det ikke betryggende, at man som bruger og privatperson ikke ved, hvad ens data faktisk bliver brugt til eller indgår i, pointerer han. Det burde være mere klart for brugerne.

Mindre sløring med tiden

Tidligere var Lars Sommer mere vidtgående i forhold til møjsommeligt at brede et slør ud, når han tændte sin computer. Eksempelvis bruger han ikke længere internetbrowseren Tor, som er notorisk kendt for at være den kriminelle underverdens yndlingsinternet, fordi det ikke er muligt for myndigheder at kigge med, når brugerne besøger websider, og hvad de dermed foretager sig eller køber.

Tor-nettet tilgås gennem et tilføjelsesprogram i internetprogrammer som Internet Explorer, Chrome eller Firefox. Netværket benytter en hel stribe krypterede servere, der praktisk talt gør det umuligt at kortlægge en brugers digitale spor.

Da Lars Sommer brugte Tor, var det af principielle årsager. Et spørgsmål om den enkeltes ret til privatliv uden at skulle føle sig overvåget. Men at svømme uden om myndigheder og virksomheders digitale og finmaskede net giver logistiske udfordringer.

Eksempelvis kører Tor-netværket langsomt. Det skyldes, at trafikken skal igennem de flere digitale knudepunkter, som er nødvendige for, at brugeren kan være anonym. Derudover bruges Tor i høj grad til ulovlig fildeling, som æder en stor del af båndbredden.

Det er typisk logistikken, folk spørger om, når Lars Sommer fortæller om Tor og kryptering. Om det er besværligt snarere end, hvorfor han gør det, og om han har noget at skjule.

Lars Sommer beskriver det selv som en balancegang, hvor hensynet og retten til privatliv skal vejes op imod en hæmmet, omstændelig og til tider frustrerende proces.

»Det handler ikke om, at man hermetisk skal kryptere og skjule alt, man foretager sig på internettet. Men man skal overveje at gøre noget. Jeg har den tommelfingerregel, at det, jeg sender ukrypteret med et normalt mailsystem, skal jeg regne med kunne stå på forsiden af aviserne næste dag.«