Kræftvacciner banker på

I over 20 år har forskerne vidst nok til at drømme om en vaccine, der kunne få kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftceller. Nu ved de nok til at realisere drømmen.

»Håbetrætheden« er markant hos kræftlægerne, der længe har stået klar til at hæve armene i begejstring over en kræftvaccine, som udnytter kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftcellerne.

»Vaccine har været alle kræftforskeres drøm, så længe jeg kan huske, men vi har oplevet mange skuffelser på vejen. Nu ser der endelig ud til at være noget i det,« siger professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet Peter Iversen. Han er kirurg med speciale i behandling af prostatakræft, som blev den første kræftform, der fik godkendt en såkaldt »terapeutisk kræftvaccine«, der ikke bruges til at forebygge, men til at bekæmpe sygdommen.

Jubelbrølet mangler

Flere kræftvacciner er på vej som livsforlængende behandling til bl.a. leukæmi, modermærkekræft og kræft i æggestokke, lunger, tarme samt bugspytkirtel. Der er også bud på vacciner til de former for brystkræft, som ikke tager vel imod anden behandling.

»Hvert lille skridt tæller, men det store brag er udeblevet. Vi sidder lidt og venter på jubelbrølet,« siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Iben Holten.

I to årtier har vi vidst, at kroppen danner dræberceller, der bekæmper kræft, og i to årtier har forskere prøvet at styrke dræbercellerne med immunstimulerende vacciner. Men der har manglet en brik i puslespillet. »Det er en ret ny erkendelse, at kræft har en aktiv forsvarsreaktion mod vores immunforsvar, og det er formentlig derfor, vi ikke har haft den store succes,« siger den danske pioner på kræftvaccineområdet Inge Marie Svane, som er professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Center for Cancer Immun Terapi (CCIT) på Herlev Sygehus.

Her er de første syv af i alt 14 lungekræftpatienter netop begyndt som forsøgspersoner for en ny slags kræftvaccine, som kan blive den første allround kræftvaccine med bred effekt.

»Vi er de første i verden, som ikke kun prøver at ramme kræften, men også de immunhæmmende celler, som kræften danner,« siger professor ved CCIT Mads Hald Andersen, som har udviklet den nye vaccine, der i princippet kan virke mod alle kræftformer

»Min tankegang er at finde fællestrækkene. Hvis denne immunhæmmende mekanisme er fælles for alle cancere - og hvis vaccinen ellers virker - så vil den virke mod alle cancertyper,« siger Mads Hald Andersen.

I første omgang skal det testes, om den danske vaccine overhovedet kan tåles af mennesker, men man håber også at måle en effekt på patienternes immunforsvar. I bedste fald kan den være på markedet om seks-ti år.

»Det er ikke længere et trosspørgsmål, men et spørgsmål om tid. Jeg skal vænne mig til ikke længere at være fantast,« siger Inge Marie Svane.

Kun få bivirkninger

Kræftvaccinerne bliver som næsten al anden kræftbehandling i første omgang »kun« godkendt til patienter, som ikke længere kan hjælpes med eksisterende behandlinger.

Men hvis vaccinerne viser sig at have god effekt, vil de blive brugt til stadig flere grupper. Her hjælper det stort, at der ser ud til at være meget få bivirkninger. »Mit håb er, at vi ret hurtigt kan få lov til at give en vaccine til patienter, hvor vi har skåret en prostatakræft ud for at mindske risikoen for, at kræften vender tilbage,« siger Peter Iversen.

»Vi kommer ikke til at udrydde kræft i morgen, og vaccinerne kommer ikke til at stå alene. Tværtimod ser de ud til at virke ekstra godt i kombination med kemoterapi,« siger Mads Hald Andersen.