Koraller, boblerev og champagnebrus

Det lyder eksotisk, men man behøver ikke at tage længere væk end til Kattegat for at opleve meterhøje undersøiske formationer dækket af søanemoner, vrimmel af fisk og huler med sorthummere. Nu vil EU- fællesskabet bevare dem.

Koraller, boblerev og champagnebrus - 1
Boblerev er et populært voksested for søanemoner.<br> Foto: Karsten Dah Fold sammen
Læs mere

Koralrev dækket af farvestrålende søanemoner, sønelliker og dødningehånd midt i Kattegat - det må man vist længere ud på vandet med. Men faktisk findes denne unikke naturtype, der først blev opdaget for en snes år siden, i et ca. 40 kilometer bredt bælte i farvandet mellem Anholt og Læsø og op mod Skagen.

Revene findes sandsynligvis også i Nordsøen og måske i havet vest for Irland, men her er de endnu ikke blevet registreret.

»Koralrev« som fiskerne kalder dem, »boblerev« som videnskabsmænd og sportsdykkere kalde dem eller »undersøiske formationer forårsaget af udstrømmende gas«, som de hedder i EU-sprog, er kommet med i bilaget til EUs habitatsdirektiv over naturtyper af betydning for det europæiske fællesskab og indgår i udpegningsområdet for seks af de danske habitatsområder i det fælles europæiske »Natura 2000-netværk«.

»Vi ved med sikkerhed, at der findes boblerev seks steder. Ved Hirsholmene stikker de op over havets overflade, men ellers står de på havbunden 20-25 meter nede som 4-5 meter høje søjler med meget uregelmæssige strukturer og en omkreds omkring en meter,« fortæller marinbiolog Stig Helmig, Skov- og Naturstyrelsen, der sammen med Danmarks Miljøundersøgelser kortlagde og gennemfotograferede nogle af revene sidste sommer, og som skal overvåge dem mindst én gang om året i de næste seks år for EU-Kommissionen.

»De står i formationer på størrelse med skibsvrag, og der er nogle gode dybe huler i dem, som sorthummerne holder til i. Nogle af hullerne er så store, at en dykker kan svømme ind i dem. De er enestående skjulesteder for fiskeyngel og levested for fisk som sej, torsk og kuller,« fortsætter Stig Helmig.

Eksotisk dyb
I sig selv er de kedeligt grå, men de er dækket af en tæt artsrig algevegetation med store palmetangarter på toppen, der afløses af rød- og brunalgesamfund længere nede, hvor lysintensiteten aftager. Og så er der tætte bestande af de farvestrålende søanemoner, sønelliker og kolonier af dødningehånd, der får dykkerne til at føle sig hensat til mere eksotiske lokaliteter.

Boblerevene er opstået nede under havbunden for omkring 40.000 år siden, hvor der er dannet gas af havbundsaflejringer af organisk materiale. Den bobler stadig op fra havbunden og kan visse steder ved havblik ses som såkaldt champagnebrus. Gassen er trængt op igennem sedimentet fra de dybereliggende gaslommer og har på sin vej kittet kalk, dolimit og sandkorn sammen til en betonlignende struktur, hvis form afspejler den vej, gassen har bevæget sig.

»Siden er det omliggende sand blevet skyllet væk så boblerevene er kommet til at stå frit på havbunden. Fiskerne har kendt dem længe inden forskerne. De mindste og svageste af dem er knækket af og kom med i garnene, og især fiskerne i Frederikshavn stillede disse boblerevssøjler eller koraller, som de kaldte dem, i deres haver som pynt,« siger Stig Helmig.

»Byens sportsdykkere havde set dem på havbunden og spurgte fiskerne, hvor de var, og således blev det første og eneste kort over dem lavet i 1988. Københavns Universitet startede et forskningsprojekt, og de første videnskabelige artikler om dem blev publiceret for en halv snes år siden. I 1995 blev Hirsholmene og Deget og det omliggende søterritorium fredet for bl.a. at beskytte boblerevene,« slutter han.