Kometen ISON klarede den ikke med bravur

Det er fortsat uvist, hvor meget af kometen ISON, der passerede solen, men sikkert er det, at den ikke kom helskindet igennem, fastslår astrofysiker.

Foto: NASA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Torsdag aften klokken 21.36 dansk tid susede kometen ISON tæt forbi solen. Siden da har astrofysikere diskuteret, hvorvidt den klarede rejsen over novemberhimlen eller ej. En af de astrofysikere er danske Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium.

»Vi ved fortsat ikke med sikkerhed, om kometen overlevede turen eller ej. Men vi kan fastslå, at hvis den har, så er det er ikke endt med bravur,« siger Tina Ibsen, som har siddet hele morgenen og nærstuderet, hvad flere astronomer havde udpeget som den potentiel klareste komet i dette århundrede.

»Alt tyder på, at det er et meget lille stykke, som kunne være rester af kometens hale, der er kommet ud på den anden side af solen,« tilføjer astrofysikeren, der dog understreger, at der fortsat ikke ligger nogen endegyldig konklusion klar.

Ifølge Tina Ibsen er grunden til, at der fortsat er så stor diskussion blandt eksperterne, at astronomerne hidtil kun har kunnet gisne om kometens skæbne. For det første har der ikke været mange fortilfælde af denne type, da det er sjældent, at kometer bevæger sig så tæt på solen, som ISON har gjort det. Og for det andet har astronomerne ikke kendt til dens præcise størrelse eller sammensætning.

»Vi ved forsat ikke, om ISON er to eller fem kilometer i diameter. Derudover er vi i tvivl om, hvor stor andel af kometen består af tøris og CO2. Og det er helt afgørende,« siger Tina Ibsen med henvisning til, at stor koncentration af tøris og CO2 fordamper hurtigere end, hvis den bestod af stenmateriale.

Mere sikkert er det, at ISON har haft en tophastighed på cirka 378 kilometer i sekundet, og at afstanden til solen har været på cirka 1,2 millioner kilometer til solens overflade.

Grunden til, at ISON har trukket så meget opmærksomhed med sig, er, at den kan fortælle os noget om solsystemets barndom. Derfor studeres den nøje ved hjælp af mange forskellige teleskoper i rummet såvel som på landjorden.