Koffein i rejeosten

Skyl kaffen ned med en koffein-basse eller et lag tandtykt koffein-smøreost.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Er du i forvejen afhængig af morgenbassen eller håndværkeren med smøreost? Og kan du ikke få kaffen stæk nok om morgenen? Så er der håb forude.

Nu har forskeren Robert Buchanan fra Durham i North Carolina nemlig udviklet en særlig form for koffein, der kan blandes direkte i Philadelphia´en eller i basseglasuren, uden at man får den bitre koffeinsmag med i købet.

Tanken er, at et rundstykke med en portion smøreost eller en glasurdækket wienerbasse skal svare til omtrent to kopper kaffe. Robert Buchanan har først og fremmest haft trætte lastbilchauffører og søvnige studerende i tankerne, da han udviklede sit produkt.

Produktet er dog ikke at finde på hylderne endnu, men forskeren er i kontakt med førende, amerikanske firmaer som Dunkin´ Donuts og Starbucks, som langer mange basser og boller over disken til sultne folk.

Indtil da må man altså nøjes med at drikke nogle dobbelt latte´r og skylle efter med et par espressoer.