Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Flere mænd passerer gennem soveværelserne hos kvinder bosat i København end andre steder i landet.
En ny stor undersøgelse af kvinders seksualvaner, der i dag bliver offentliggjort i Ugeskrift for Læger, viser, at kvinder i København dobbelt så hyppigt som kvinder i udkantskommunerne har haft ti eller flere seksualpartnere.
Undersøgelsen er lavet af Kræftens Bekæmpelse blandt 20.500 kvinder i alderen 18-45 år. Og resultaterne er vigtige for at målrette forebyggelsen af uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme, hedder det i undersøgelsen.
Forsker Kirsten Egebjerg Jensen, der blandt andet står bag undersøgelsen, ser en mulig årsagsforklaring i, at kvinder i København ikke har travlt med at vælge fast partner.
- En forklaring kan være, at kvinder i hovedstadsområdet i en senere alder finder en fast partner og derfor har længere tid til at have flere partnere, siger Kirsten Egebjerg Jensen, Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Kræftens Bekæmpelse til BT.
Sex efter uddannelse
Undersøgelsen har også kortlagt mønstre for unge kvinders seksuelle debut i forhold til deres uddannelsesniveau.
Det viser sig, at piger med kort skolegang både har tidligere debut end andre og er dårligere til at bruge prævention.
Mens 21,3 procent af kvinderne med 9. klasse eller lavere som højeste skoleuddannelse havde haft deres debut i alderen 14 år eller yngre, var tallet kun 10,6 procent for kvinder med gymnasial uddannelse.
Blandt kvinder med kortere uddannelse svarede 15,4 procent, at de aldrig havde brugt kondom – omvendt var tallet 5,9 procent for kvinder med længere uddannelse.