København invaderes af forskere i 2014

Videnskabens største markedsplads, Euroscience Open Forum, rykker teltpælene op og flytter til København.

ESOF er en god blanding af videnskabelige diskussioner, kulturelle events og forskningsformidling. Her et billede fra den mere kulørte ende af ESOF 2012. Når det om to år er Danmarks tur, bliver udtrykket i bedste nordiske stil mere stilrent, som man kan se det af 2014-hjemmesiden. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Søndag flyttede Europas største videnskabs-event, Euroscience Open Forum, officielt til Danmark skriver Videnskab.dk.

Det skete i forbindelse med afslutningen på dette års konference, ESOF 2012, i Dublin, hvor irerne overdrog værtskabet til professor Klaus Bock.

I Dublin har 4.000 forskere, politikere og erhvervsfolk fra 74 lande i fem dage diskuteret videnskabens seneste landvinger og taget temperaturen på europæisk forskning

Næste gang konferencen afholdes bliver den 21.-26. juni 2014 i København, som det år bliver europæisk 'City of science'. Her forventer de danske arrangører, at mindst lige så mange deltagere invaderer Carlsberg-området, der er udset til at lægge grund til den store europæiske forsknings-konference.

ESOF 2014 bliver forskningens Oympiske Lege

ESOF2014 har forskning, uddannelse og innovation som omdrejningspunkt og skal samle såvel etablerede som yngre forskere for at skabe bedre dialog med erhvervsfolk, journalister, politiske beslutningstagere og den bredere offentlighed.

»Vi vil skabe en begivenhed, som inddrager alle, der har lyst til at drøfte forskning, teknologi, innovation og uddannelse. Vi ser ikke ESOF 2014 som et enkeltstående arrangement, men som kulminationen på en landsdækkende indsats i tiden op til den 21.-26. juni 2014, og som omfavner forskningen i bred forstand,« siger Klaus Bock, som Styrelsen for Forskning og Innovation har udpeget til at stå i spidsen for ESOF2014.

Udover selve konferencen vil der være et stort program for offentligheden og arrangørerne forventer, at 50.000 danskere vil deltage i det, de selv kalder for »forskningens Olympiske Lege«.

Blandt 'hovedattraktionerne' på konferencen i Dublin var så forskellige personer som lederen af CERN, Rolf-Dieter Heuer, musikeren Bob Geldorf, formanden for det europæiske forskningsråd, Helga Nowotny, nobelpristager James Watson samt den amerikanske forsker og forretningsmand Craig Venter.

Læs hele artiklen på Videnskab.dk