Knudens gåde er løst

Hvorfor skal ledninger og snore altid danne knuder, når de ligger løst i tasker eller skuffer? Endnu et af livets store spørgsmål har omsider fået et videnskabeligt svar af en slags.

To fysikere ved University of California i San Diego er gået til opgaven med stor seriøsitet og blink i øjet. De konkluderer, at knudedannelse især afhænger af tre ting: Snorens længde, dens bøjelighed og størrelsen af det rum, den ligger i.

De højtuddannede forskere har lavet 3.415 forsøg med snore og ledninger af forskellig længde og bøjelighed, som er blevet droppet ned i kasser af forskellig størrelse og roteret med forskellig hastighed.

Ikke overraskende viste det sig, at knudetilbøjeligheden er større, jo mere bøjelig en snor eller ledning er. Kæppe slår jo ikke knuder af sig selv.

Knudetilbøjeligheden stiger desuden voldsomt mellem 46 og 150 centimeter. Helt korte ledninger danner ikke knuder, og man får ikke væsentligt flere knuder efter de 150 centimeter.

Knuderne bliver større, jo mere frirum der er til at bugte sig i. Helt små rum fikserer snoren, så den ikke laver knuder.

Den eneste moderat overraskende fund i undersøgelsen er nok, at selve bevægelsen af kassen ikke betyder det store. Omvendt ved mange jo af erfaring, at en snor kan slå knuder på sig selv, bare ved at man lukker en køkkenskuffe. Længerevarende bevægelse vil dog give flere knuder end et kort ryk.

Den allerbedste måde at undgå knuder på snore og ledninger er selvfølgelig at sørge for at kvejle dem ordentligt op i små nette nøgler. Der ligger så måske en ide til et eksperiment for psykologerne at finde ud af, hvorfor vi ikke bare gør dét, vi knudemennesker.