Klimaspil for dummies

Hvad er COP21 egentlig for noget? Hvad handler hele dette gigantiske klimacirkus overhovedet om? Her guider vi dig igennem og udstyrer dig med en række klimanøgleord.

Foto: STEPHANE MAHE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om en uges tid – det vil sige natten til lørdag 12. december – har verden, forhåbentlig, en klimaaftale.

Men det vil kræve, at de tusindvis af klimaforhandlere og ministre fra næsten 200 nationer, der diskuterer løs i disse dage på det gigantiske FN-klimamøde COP21 i Paris, formår at høvle en betydelig mængde knaster af det løse og foreløbigt ubrugelige aftaleudkast, der i disse dage cirkulerer rundt dernede.

Men hvad er COP21 egentlig for noget? Hvad handler hele dette gigantiske klimacirkus overhovedet om?

Her guider vi dig igennem og udstyrer dig med en række klimanøgleord, som nok skal kunne imponere dine venner og kolleger, når I diskuterer det brændende emne i de kommende dage.

COP: Har ikke noget med strømere at gøre. Det betyder Conference of the Parties og hentyder til de efterhånden 196 lande, der har tilsluttet sig FNs klimakonvention, UNFCCC.

UNFCCC: Står for United Nations Framework Convention on Climate Change. Konventionen eller aftalen blev besluttet på FNs store miljøtopmøde, Earth Summit, i Rio i 1992, den trådte i kraft i 1994, og det første af de årlige COP-møder fandt sted i 1995. Det foreløbig største resultat af møderne er Kyoto-aftalen fra 1997. Den forpligter bare slet ikke hele verden, kun en række gamle industrinationer – minus USA – til CO2-reduktioner i en begrænset årrække.

COP15: Det 15. COP-møde blev afholdt i København i december 2009 og var planlagt som det vigtigste FN-klimamøde nogensinde, ja, som det mest afgørende internationale møde siden Anden Verdenskrig. Her skulle de danske værter forsøge at gøre det umulige: lande en juridisk bindende klimaaftale med forpligtende CO2-reduktionsmål for alle nationer på kloden. Det faldt spektakulært til jorden.

Copenhagen Accord: Det tynde dokument, der blev resultatet af COP15. Indeholder overvejende løst formulerede og ikke-bindende tilsagn fra en række lande og regioner om CO2-reduktioner eller energieffektiviseringer frem mod 2020. Dertil fastsættelse af et mål om, at der fra 2020 skal fremskaffes 100 mia. dollar årligt til klimahjælp og grønne energitiltag i udviklingslande.

COP21: Det 21. COP-møde. Ruller i øjeblikket løs i Paris med forventet afslutning natten til 12. december. Skal forsøge at gøre det, som mislykkedes i København, hvilket vil sige at få alle 196 lande under klimakonventionen til at skrive under på bindende reduktionsmål med ikrafttræden i 2020.

INDCs: INDCs er det store kodeord på COP21. Det står for Intended Nationally Determined Contributions. På dansk vel nærmest »nationale klimatilsagn«. I løbet af 2015 er det lykkedes at få over 175 lande, svarende til omtrent 95 procent af alle nationer på kloden, til at melde deres mere eller mindre ambitiøse reduktionsmål for CO2-udslip eller INDCs frem mod 2030 ind til FN. På den baggrund har FNs miljøprogram, UNEP, beregnet, at kloden styrer mod en stigning i middeltemperaturen på mindst 2,7 grader eller 0,7 grader over den »sikre« grænse, som klodens lande blev enige om at holde sig under på COP16 i Cancun i Mexico i 2010. Et centralt element på COP21 i Paris bliver derfor at få skrevet ind i aftaleteksten, at landenes klimaambitioner bør løftes betragteligt efter 2030 med opjusteringer hvert femte eller tiende år.

AOSIS, G77, LDC, Likeminded Group osv.: Dækker over en forvirrende række af fraktioner af nationer, der forhandler som landegrupper med nogenlunde fælles interesser på COP-møderne. I nogle tilfælde rækker landegrupperne ind over hinanden. AOSIS er en alliance af små og særligt havtruede ønationer, der bl.a. kæmper for, at den globale middeltemperatur ikke må stige med mere end 1,5 grader. G77 dækker, trods navnet, over et forbund af 135 lande, overvejende udviklingsnationer, herunder hele Afrika, hele Sydamerika og størsteparten af Asien. Sydafrika har ofte ordførerskabet. LDC-landene er de mindst udviklede nationer, herunder store dele af det centrale Afrika. Likeminded Group er en alliance af nationer som Indien, Malaysia, Venezuela, Bolivia og Saudi-Arabien, der uofficielt betegnes som »spoiler«-lande. Det vil sige nationer, der ikke umiddelbart ønsker at påtage sig nævneværdige klimaforpligtelser, og som groft sagt mener, at de rige og gamle industrinationer har skabt klimaproblemet og derfor også bør løse det. Danmark forhandler ikke som enkeltnation på COP-møderne, men gennem EU og unionens chefklimaforhandlere.

CBDR: Står for Common but differentiated responsibilities – altså fælles, men forskelligartet ansvar. Det er en central og ofte omstridt betegnelse i COP-terminologien, som næsten alle udviklingslande lægger stor vægt på. For den understreger, at selv om verden skal løfte i flok for at bekæmpe klimaforandringerne, så skal de rige nationer påtage sig et større ansvar. På grund af den voldsomme økonomiske vækst med tilhørende massive udledningsstigninger i udviklingslande som Kina, Indien, Brasilien og Indonesien er der ofte divergerende meninger om, hvordan CBDR reelt bør fortolkes.

Lars Henrik Aagaard dækker den sidste og afgørende uge af klimaforhandlingerne fra Paris.