Klimaforsker: Vintrene bliver koldere

Havisen smelter hurtigere end forventet, og det vil give Nordeuropa koldere vintre, siger forsker, der arbejder i et øde område i Grønland

Snevejr i Aalborg mandag d. 23. februar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

De seneste ni år har havisen slået deprimerende rekorder. Hvert år har forskerne og FNs klimapanel nemlig konstateret, at der er smeltet mere af havisen, end forventet.

Havgeolog og biolog Sofia Ribeiro er en af dem, der indsamler målingerne og sammenligner dem med forudsigelserne.

»Når havisen smelter, her hvor jeg forsker, kommer der meget mere ferskvand til havet, og det påvirker Golfstrømmen. Det får blandt andet betydning i Nordeuropa i form af koldere vintre,« siger hun i en video, der er produceret af De nationale geologiske undersøgelser fra Danmark og Grønland.

Se også: Tag med på hundeslæde - se videoen på Videnskab.dk

Sofia Ribeiro arbejder på Station Nord i det nordøstlige Grønland, hvor der ikke tidligere er lavet meget forskning. Hun og hendes kolleger må bære rifler og radio, når de går ud, fordi der er fare for isbjørneangreb.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan ser København ud, hvis temperaturen stiger med 2°C

Men området er oplagt at forske i, fortæller hun.

»I fjordene i det nordøstlige Grønland kan vi få fat i sedimentprøver, der er meget detaljerede. Vi kan følge forskellige biomarkører, forandringer i sedimentet, såsom kornstørrelse, og der er mikroskopiske fossiler. Kombinationen af de her tre giver os meget specifikke detaljer om klimaet,« siger hun.

Hendes forskning fokuserer på klimaændringer over en relativt kort periode i den sammenhæng, nemlig de seneste tusinde år.

Læs også på Videnskab.dk: Alger er fremtidens bæredygtige superafgrøde

Inden for den periode kan forskerne indsamle sedimentprøver, som indeholder spor fra det varme klima omkring årtusindskiftet, den 'lille' istid der sluttede i ca. år 1900, og det varme klima vi oplever nu.

Det gør det muligt at lave mere nøjagtige modeller for den smeltende havis.

En anden grund til ikke at kigge alt for langt tilbage i tiden er, at man kan studere klimaændringerne igennem de levende organismer, som findes i sedimentkernerne og havisen.

For et par år siden opdagede Sofia Ribeiro og hendes forskningshold nemlig noget meget besynderligt.

Læs mere på Videnskab.dk: Hullet i ozonlaget er nu større end Nordamerika

Når de ikke behandlede sedimentkernerne, viste det sig, at mange af mikrofossilerne var levende, og at de kunne leve der i 100 år.

»Arter af planteplankton er meget plastiske og modtagelige overfor forandring, og der er stort diversitet iblandt dem. Deres bestand og genetik ændrer sig afhængigt af miljøet, og det gør os i stand til at studere klimaet gennem deres udvikling,« siger Sofia Ribeiro.

Men et studie af disse mikroalger, virker også den anden vej. For gennem dem kan forskerne finde ud af mere om, hvordan fremtidige klimaforandringer vil påvirke planteplankton og liv i havet.

Tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her for at få flere artikler om den nyeste forskning.