Klar, parat, løb

Snør skoene og løb med i FriLøbet kl.10 søndag med start fra Østerbro Stadion. Her er alt det praktiske.

Foto: Nanna Kreutzmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Løbet
FriLøbet finder sted i morgen fra kl. 10 med start foran Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads i København og med en rute på ti kilometer. Ruten går via Søerne ind i Tivoli og retur igen ad Søerne og Fælledparken. Opløbet finder sted inde på Østerbro Stadion.


Parkering Det er svært at finde parkeringspladser på Østerbro. Parkeringspladsen foran stadion er afspærret i dagens anledning, så nærmeste mulighed er Øster Allé. Men har du mulighed for det, så tag de offentlige transportmidler til Stadion.


Offentlige transportmidlerBusserne 1A og 14 standser på Østerbrogade ved Århusgade, hvorfra der er fem minutters gang til stadion. Bus 15 standser på Øster Allé ved Parken, hvorfra man også kan gå til stadion.


Startnummer Hvis du har meldt dig til og betalt inden 12. september, har du fået dit startnummer og Champion Chip sendt med posten. Har du tilmeldt dig senere, skal chip og startnummer hentes i informationen i forhallen i Idrætshuset, der er bemandet fra kl. 8.30 søndag morgen.


Tilmelding i sidste minut Du kan melde dig til FriLøbet helt op til kl. 9.45. Det sker på dagen i Informationen i forhallen i Idrætshuset. Informationen er åben fra 8.30, og det koster 160 kr. at løbe med.


T-shirts På højre side af startnummeret står størrelse og model på T-shirten. Du kan få udleveret din T-shirt mod fremvisning af startnummeret i teltet ved Idrætshusets gavl ind mod Østerbro Svømmehal. Du kan hente T-shirten før og efter løbet.


Omklædning Østerbro Stadion råder over otte omklædningsrum, fire for herrer og fire for damer. Her er der er mulighed for at klæde om og at tage et bad efter løbet.


Garderobe Der er mulighed for at lægge sin bagage i et rum i Idrætshuset under løbet. Rummet er overvåget, men opbevaring af bagage sker på eget ansvar. Så lad gulduret blive hjemme, og tag penge/dankort med ud på ruten. Hvis ikke du har lomme i løbebukserne, så klip evt. foden af en nylonstrømpe, kom pengene i den, og sæt den fast i linningen af løbebukserne med en sikkerhedsnål.


Toiletter Der er ikke toiletter undervejs på ruten, så benyt et af Idrætshusets ca. 40 toiletter inden afgang. Skilte viser vej til toiletterne i Idrætshuset.


Champion Chip Den sorte chip er din personlige tidsmåler, som du kun har til låns, mens du løber FriLøbet. Chippen skal bindes fast i snørebåndet, bag på løbenummeret kan du se, hvordan man gør det. Når du løber over de rød-brune måtter på start-og målstregen, registrerer den elektroniske tidsmåler din løbstid ligesom et personligt stopur. Derfor er der ingen grund til at kæmpe for at komme frem i første geled ved starten.

Kontroller, at chippens nummer svarer til det chip-nummer, der er trykt på forsiden af dit startnummer. Lige efter mål skal chippen afleveres igen. Det sker i feltet umiddelbart efter målfeltet, hvor der er opstillet bænke at sidde på og blå containere, hvor chippen skal lægges i. Glemmer du at aflevere din chip, vil du efterfølgende blive opkrævet 250 kr.

Starten
Løberne skal inden start stille op i båse efter deres numre, fra nr. 1 til 500, 501 til 1000 og så videre. Løbet skydes i gang kl. 10., og løberne sendes af sted i hold lige efter hinanden.


Ruten Ruten er på ti kilometer og går blandt andet gennem Tivoli. Du kan downloade en pdf-fil af ruten og printe den ud på www.berlingske.dk/frilobet.

Undervejs på ruten står vejvisere fra Københavns Idrætsforening og i de gadekryds, løberne passerer, dirigerer hjemmeværnspoliti trafikken. Du skal løbe på cykelstier og fortove og ellers overholde de almindelige færdselsregler


Samarittervagt Der er en samarittervagt på Østerbro Stadion. Får du problemer ude på ruten, så henvend dig til en af hjælperne fra Københavns Idrætsforening eller til hjemmeværnspolitiet.


Test dig selv Hos Kræftens Bekæmpelse på stadion kan du teste din balance og smidighed og få vejledning om moderat træning.


Massage Hvis musklerne trænger til at blive løst op før og efter løbet, tilbyder et hold massører fra Optimal Massage fem minutters gratis massage på Stadion. Er det ikke nok, giver firmaet deltagerne i FriLøbet 15 procents rabat på en efterfølgende behandling.


Forplejning Der er et drikkedepot med vand midt i løbet, i Tivoli. Efter mål på Østerbro Stadion er der et drikkedepot med vand og sportsdrik. Du er velkommen til at tage familie og venner med og holde skovtur på Østerbro Stadion efter løbet.


Resultater Resultaterne kan ses på www.berlingske.dk/frilobet samme dag efter kl. 12 samt læses i Fri 1. oktober.Præmier

Der er tøj fra Newline i præmie til de tre hurtigste mænd og kvinder. Overrækkelsen finder sted på Østerbro Stadion mellem kl. 11.15 og 11.30. Herudover bliver der trukket lod mellem alle løberne om ti sæt sportstøj fra Newlin www.berlingske.dk/frilobet

Her kan du fra søndag eftermiddag se billeder fra FriLøbet og resultater fra kl. 12.