Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kina er til oktober klar med et nyt PC-styresystem, som inden for tre-fem år også skal kunne bruges på mobilt udstyr.
Det oplyser Det Kinesiske Ingeniørakademi i en avis, som det kinesiske Industri- og IT-ministerium står for, skriver britiske BBC.
I maj forbød Kina brugen af Microsofts styresystem Windows 8 på mange computere i det offentlige af frygt for, at den skandaleramte amerikanske efterretningstjeneste kunne følge med i alt, hvad der foregik på computerne.
Ikke første gang
Det officielle Kina har tidligere udviklet flere egne styresystemer. I 2000 kom »Red Flag« (Det røde flag), som Videnskabernes Akademi stod bag. Det var en særlig, kinesisk udgave af det gratis og åbne styreysstem Linux. Ligeledes har Det Nationale Universitet for Forsvarsteknologi udviklet styresystemet Kylin OS, og sidste år kom så Ubuntu Kylin, en kinesisk version af den udbredte Linux-udgave Ubuntu.
Kineserne er berygtet for omfanget af piratkopiering af software. Således har Microsofts netop udgåede Windows XP-styresystem til PCer stadig en omfattende brugerskare, hvoraf rigtigt mange aldrig har betalt for at måtte bruge det.
Kina har også udtrykt bekymring over den popularitet, som Googles mobilstyresystem Android har opnået. Den kritik er blandt andet gået ud over det bedst sælgende mobilmærke i Kina, Xiaomi, der beskyldes for at have hjulpet Google i stedet for at sikre, at der findes alternativer til Android, som lige nu ligger på 85 procent af alle nyproducerede smartphonetelefoner.