Kemisk cocktail svækker drengekønnet

Dagligdags-kemikalier, der er uskadelige i små doser hver for sig, svækker kønsudviklingen, når de virker sammen, viser ny forskning.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En række kemiske stoffer er farligere for kønsudviklingen, end myndighederne forudsætter, når de vurderer risikoen ved stofferne.

Det er perspektivet i en ph.d-afhandling, forskeren Sofie Christiansen fra DTU Fødevareinstituttet har skrevet. Ifølge afhandlingen kan stoffer, der hver for sig er uskadelige i små doser, alligevel svække udviklingen af hankønstræk, når de virker sammen.

»Som forsker må jeg klart anbefale, at risikovurderingerne af kemiske stoffer revideres, fordi de i dag ikke tager højde for den cocktail af stoffer, vi udsættes for i hverdagen,« siger Sofie Christiansen.

Hun har testet, hvad der sker, når drægtige hunrotter får en dosis af fire forskellige kemiske stoffer, nemlig to pesticider, et lægemiddel og et stof, der bruges til at blødgøre plast.

Kuk i kønnet

Hver for sig kunne rotterne godt tåle stofferne. Men når de fik serveret hele cocktailen på én gang, gik der kuk i kønsudviklingen hos det hanlige afkom, selvom de ikke fik mere, end de ifølge risikovurderingen burde kunne tåle af hvert stof.

»Resultaterne viser meget klart, at den gældende metode til vurdering af risici kan undervurdere risikoen for alvorlige forstyrrelser af den seksuelle differentiering,« konkluderer Sofie Christiansen i sin afhandling, der omtales i det seneste nummer af fagtidsskriftet Miljø og Sundhed.

Hendes forskningsresultater er sammen med andre af samme skuffe så overbevisende, at den danske miljøminister, Troels Lund Poulsen (V), med held har rejst sagen over for sine ministerkolleger i EU. Og kort før årsskiftet besluttede Europas miljøministre at sætte Kommissionen i gang med at udarbejde et forslag til fælles lovgivning mod den samvirkende effekt af kemikalier, som den gældende lovgivning ikke tager højde for.

Lobbyisme

»Det tog mere end ti år at få EUs kemikalielovgivning REACH på plads, blandt andet fordi politikerne er oppe imod stærke industrikræfter og andre lobbyister. Det skal ikke tage lige så mange år, før vi får taget hensyn til cocktaileffekten af kemiske stoffer. EUs kemikalielovgivning tager i dag kun højde for ét stof ad gangen. Men det er ikke godt nok. Vi skal vise, at vi påtager os ansvar for at beskytte vores befolkninger - ikke mindst vores børn - også langt ind i fremtiden,« siger Troels Lund Poulsen.

Den faglige baggrund for ministerens initiativ er en række forskningsresultater, der som Sofie Christiansens peger på faren ved den samlede dosis kemikalier, vi udsættes for gennem bl.a. fødevarer, elektronik og kosmetik. Resultaterne er samlet i en rapport udarbejdet af bl.a. Ulla Hass fra DTU Fødevareinstituttet, en rapport som miljøministeren har sendt til sine ministerkolleger.

Miljøministeren har dog ikke tænkt sig at sidde stille og vente på, at Ministerrådet vedtager fælles EU-lovgivning.

»Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at bruge den nye metode, som eksperterne anbefaler, i det omfang, det er muligt. Men det er meget vigtigt, at vi også finder en samlet løsning i EU for at beskytte forbrugerne,« siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).