Kan verden undgå overvågning?

Reaktionerne på whistlebloweren Edward Snowdens overvågningsafsløringer kan mærkes over hele verden. Men er det overhovedet muligt at sikre sig mod overvågningen?

Reaktionerne på whistlebloweren Edward Snowdens overvågningsafsløringer kan mærkes over hele verden. Men er det overhovedet muligt at sikre sig mod overvågningen? Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Brasilien har præsident Dilma Roussef varslet, at landet vil etablere deres eget internet. Helt og fuldkomment uafhængigt af USA og andre lande. I praksis ved hjælp af fiberkabler til Europa, flere internetcentraler samt en offentlig email-service som pendant til Googles Gmail. Og så vil landet kræve, at store tjenester som Facebook og Google har brugernes data placeret på servere i Brasilien i stedet for i USA.

I Tyskland har man reageret på en lignende måde - især i kølvandet på afsløringerne af aflytningen af kansler Angela Merkel. Her har Telekom, Tysklands største teleselskab, en plan for, hvordan Tyskland kan undgå USAs NSA-overvågning: Begræns al internettrafik til lokale servere. Telekom arbejder på at overbevise Tysklands øvrige teleselskaber om, at det er en god idé, og at man senere kan udbrede netværket til resten af Europa.

Også i Norge har man reageret på USAs massive overvågning. Her meddelte den norske regeringen tidligere på ugen, at regeringen fremover vil bruge et krypteret email-system, som skal gøre det vanskeligere at overvåge den norske regering.

Men er tiltagene overhovedet realistiske, og har de en effekt i forhold til USA og den overvågning, som de seneste måneder er blevet massivt afdækket?

I forhold til Brasilien forklarer Birgitte Kofod Olsen, formand i Rådet for Digital Sikkerhed, at der kan opstå et demokratisk problem, hvis sydamerikanerne kastede sig ud i deres eget World Wide Web.

»Hvis nu Brasilien lavede deres eget net, og ikke vil have amerikanerne med, så sker der en udelukkelse. Fra et borgersynspunkt kunne det betyde en begrænsning i adgangen til information. Det svarer på en måde til det, kineserne gør, altså at begrænse tjenester, som der er adgang til,« forklarer Birgitte Kofod Olsen.

»Det er en svær problematik, for man vil gerne bevare borgernes ret til information og til at kommunikere, men uden af amerikanerne kigger med. Det giver vandtætte skotter i forhold til potentiel overvågning fra amerikansk side, men det giver til gengæld et kæmpe demokratisk underskud. Man går fra ét demokratisk problem til et andet.«

En analog tankegang

Det ville heller ikke umiddelbart være let, hvis al internettrafik i Tyskland skulle gå gennem tyske servere, vurderer Birgitte Kofod Olsen.

»Det er svært at se, at det skal kunne lade sig gøre, sådan som verden ser ud i dag. Hvad er tyske servere, og hvilken jurisdiktion ligger der i »clouden«? Landebaserede servere, det tror jeg ikke, man kan styre. Skal tyske virksomheder være begrænset til at bruge tyske servere? Og hvad med outsourcing? Det er en løsning, der hører til i en analog verden, hvor man ikke tænker på, at vores aktiviteter er globaliserede. Stort set intet af den kommunikation, vi har i dag, er geografisk afgrænset.«

Vi skal lære at passe på data

I forhold til Norge vurderer Birgitte Kofod, at krypteringen er mail-systemet er et fornuftigt skridt at tage.

»Ligesom vi låser døren til vores hus og vores bil, så skal vi også lære at låse døren til vores data. Men uanset hvor godt, man sikrer sig, så vil der være en mulighed for, og det skal der også være, at efterretningstjenester kigger med. Vi kan ikke fuldstændig lukke af,« forklarer hun.

Birgitte Kofod Olsen mener, at krypteringen kan begrænse overvågningen, men ikke fuldstændig stoppe den. Og det er heller ikke formålet.

»Der er en god idé i, at man stiller kryptering til rådighed. Så må efterretningstjenesterne indrette deres systemer derefter. Der er ingen tvivl om, at krypteringen vil lægge en dæmper på efterretningstjenestens overvågning i Norge. Men fordi vi ikke ved hvordan og hvem, de overvåger, så kan vi ikke vide, hvor effektiv krypteringen er.«

»Overvågningen vil og skal heller ikke stoppe. Det er efterretningstjenestens job. Men de bør overveje hvem og hvor meget, der overvåges,« siger Birgitte Kofod Olsen.