Kan du spotte et falsk smil?

Hvis du altid kan skelne en ægte smil fra den falske version, så har du måske mere empati end de fleste. Men hvad er empati egentlig for en størrelse? Test dig selv og hjælp forskerne.

Hvor påtaget er dette smil? Fold sammen
Læs mere
Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er der tale om et varmt træk på smilebåndet på billedet ovenfor, eller blotter modellen bare anstrengt tænderne?

Det er du formentlig bedst til at afgøre, hvis du er et empatisk kvinde – men forskning kan ikke forklare nærmere, hvorfor nogle mennesker er bedre til at afkode tankerne bag ansigtsudtryk.

- Nogen er vældigt gode til at afkode de reelle signaler bag ansigtsudtryk, mens andre har meget svært ved det. Men bortset fra, at kvinder generelt er en lille smule bedre end mænd, ved vi ikke, hvorfor det er sådan, forklarer ph.d. og seniorforsker Thomas Ramsøy.

Sammen Decision Neuroscience Research Group på Copenhagen Business School Dansk Naturvidenskabsfestival, der afholdes 21.-25. september, har han nu sat sig for at undersøge de nærmere sammenhænge. På festivalens hjemmeside kan man deltage i den såkaldte smile-test, hvor deltageren skal forsøge at pege en række falske smil ud fra en række oprigtige. Som den første smiletest i verden kombineres denne med spørgsmål, der skal afsløre forsøgspersonens grad af empati.

Thomas Ramsøy håber, at over 2.000 personer vil deltage i testen, da der så er statistisk grundlag for at kalde det en forundersøgelse til en mere omfattende, udvidet videnskabelig undersøgelse.

En anden grund til, at Thomas Ramsøy har allieret sig med naturvidenskabsfestivalen, er at demonstrere, at medrivende, fascinerende forskning kan have et alvorligt og brugbart mål for øje, forklarer han og håber, at resultatet vil kunne bruges en dag som hjælp til autister eller svært generte unge med sociale problemer.

- Den test, der ligger på festivalens hjemmeside, er kun en mindre test, som kan give os et billede af, hvordan empati hænger sammen med evnen til at læse ansigter. Men senere kan man forestille sig, at man kan udsætte for eksempel generte for vores test før og efter et træningsforløb af empatien for at se, hvor meget personen har rykket sig, fortæller Thomas Ramsøy.

Tag testen her.