Kan du få Apples nye operativsystem?

Ikke alle kan få det, tjek om du er en af dem.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mandag offentliggjorde Apple sin "Golden Master"-version af det kommende operativsystem OS X Mountain Lion. Med Golden Master leveret til udviklerne er Apple færdig med operativsystemet. Hvis ingen store fejl dukker op de kommende dage, vil operativsystemet lanceres meget snart.

Nu har selskabet offentliggjort information som fortæller hvordan opgraderingsprocessen vil ske, og hvilke maskiner som vil understøtte det nye OS X.

Maks fem år gammel

På deres egen side lister Apple maskinerne som vil være understøttet, og fortæller dermed indirekte hvem de udelader. For at få Mountain Lion skal du have en af følgende maskiner:

  • MacBook: Late 2008 (aluminiumsversionen), eller early 2009 eller nyere
  • MacBook Air: Late 2008 eller nyere
  • MacBook Pro: Mid / Late 2007 eller nyere
  • iMac: Mid 2007 eller nyere
  • Mac Pro: Early 2008 eller nyere
  • Mac mini: Early 2009 eller nyere
  • Xserve: Early 2009

Grunden til at ældre modeller bliver udeladt siges at være problemer med enkelte grafikkort på 64-bits-maskiner, skriver Ars Technica. Enkelte af maskinerne har 32-bits drivere til skærmkortene, og det understøtter Mountain Lion ikke.

Sådan bliver opgraderingen

For at tjekke hvilken version din Mac er, klikker du på Apple-logoet øverst i venstre hjørne. Vælg "Om denne Mac", tryk på "Mere info" og versionsnavnet vil blive vist.

Sådan finder du ud af hvilken OS X-version du har.

Har du en understøttet Mac skal du også klargøre operativsystemet. Tryk endnu en gang på Apple-logoet og "Om denne Mac". I det første vindue som kommer frem, står versionsnummeret af OS X helt øverst. Har du Lion, version 10.7, er alt klar til opgradering til Mountain Lion.

Men hvis du kører version 10.6, Snow Leopard, skal du sørge for at operativsystemet har de sidste nye opdateringer. Klik på æblet igen og vælg "Softwareopdatering" og installer den seneste opdatering, Snow Leopard 10.6.8.

Apple har selv sagt at det kommende operativsystem skal lanceres en gang i juli, men ikke nøjagtig hvornår. En række rygter peger på den 25. juli som en sandsynlig lanceringsdato, men dette er ikke bekræftet.

Læs også: Nu får din Mac også Airplay

Læs artiklen på teknofil.no

Oversat af Alexander Almegaard.