Kamp om lynspor på internettets motorvej

Internationalt diskuteres et opgør med princippet om et internet, der er lige for alle. I USA tegner det til en åbning for at dele internetmotorvejen op i spor, hvor der kan opkræves bompenge til den hurtigste.

Det diskuteres internationalt, om der skal indføres internet i flere hastigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: DADO RUVIC
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Internettet er som en motorvej. Og det uden hastighedsbegræsninger, der giver bøder, når speederen trykkes i bund.

Det er her, dine e-mail, Facebook-beskeder og streamede TV-serier drøner af sted mellem din computer eller mobiltelefon og de virksomheder, som står bag de internettjenester, du bruger.

Forestil dig, at den motorvej fik et ekstra højhastighedsspor, hvor køretøjer mod betaling kan komme hurtigere frem for at levere data, mens resten må blive hængende på den gratis del af motorvejen. Det kan blive fremtiden for internettet i dele af verden.

I flere lande hersker en massiv debat om »netneutralitet«. Den tager afsæt i ideen om et internet, der ikke skelner mellem, hvilke typer informationer de transporterer. Og i spørgsmålet om, hvorvidt et opgør med netneutralitet skal ændre på det.

Det forklarer Mikkel Flyverbom, lektor i international internetregulering ved handelshøjskolen i København, CBS.

»Hvis netneutraliteten bliver droppet, vil det blive muligt at købe sig til de hurtige baner, mens dem uden penge skal blive i den langsommere bane og vente på, at der er plads til dem. Det vil altså få en betydning for, hvem der får mest ud af internettet,« forklarer Mikkel Flyverbom.

Især i USA er debatten blusset op, efter at telemyndighederne Federal Communication Commission (FCC) i maj fremlagde et forslag, der åbner for, at internetudbydere kan indgå aftaler om at sende udvalgte data hurtigere frem mod betaling.

Fra én front lyder argumenterne imod denne mulighed, at det for forbrugerne kan medføre betaling for internettjenester, der i dag er gratis. Det kunne være gebyrer for at bruge YouTube, Facebook, Spotify og lignende tjenester, fordi de skal betale ekstra for at få leveret brugernes data hurtigere. Andre bekymringer går på, at det vil give for meget magt til store virksomheder, der har ressourcer til at forhandle gode aftaler på plads med internetleverandørerne.

Fra en anden front går argumenterne på, at netneutraliteten kan opretholdes, selv om der indgås betalingsaftaler om levering af data. Desuden lyder argumentet, at det ikke er dokumenteret, at det vil gå ud over den øvrige trafik på internettet – eller de virksomheder, der ikke ønsker at betale for en plads i overhalingsbanen.

Det prioriterede net er allerede en realitet

I USA eksisterer allerede en aftale mellem TV- og filmtjenesten Netflix og kabel-TV- og internetudbyderen Comcast, hvor Netflix betaler for at benytte en hurtigere bane på nettet.

Ifølge Roslyn Layton, der er vicedirektør i Strand Consult og ph.d.-studerende i netneutralitet ved Aalborg Universitet sker der i bred forstand allerede en prioritering af data.

»Det lyder godt at tale om, at alt er neutralt og lige, men man kan også argumentere for, at internettet ikke er neutralt. Hvis internet var neutralt, ville det eksempelvis være umuligt at bruge Skype, for Skype kræver, at data til tale bliver prioriteret på netværket. Hvis alle data havde samme prioritering, ville man skulle vente undervejs i talen eller i videoen, hvis man bruger YouTube,« siger Roslyn Layton.

For tiden afventer USA, at høringsperioden for FCCs forslag udløber, hvilket sker på tirsdag. Ifølge Roslyn Layton kan der være lang vej til en endelig afgørelse om netneutralitet, som i sidste ende skal komme fra den politiske scene, hvor både for og imod oplever et pres fra stærke kampagnekræfter i hver lejr.

I Europa har Holland og Slovenien vedtaget love, der sikrer netneutralitet, og de to lande kan blive efterfulgt af Tyskland. Derudover har EU-Parlamentet tidligere i år stemt for en lovpakke, der garanterer netneutralitet. Den skal dog godkendes af Ministerrådet, før den er endeligt vedtaget.

Forbrugerne betænkelige

I interesseorganisationen Forbrugerrådet Tænk vurderer cheføkonom Martin Salamon, at det for forbrugerne har stor betydning, at man bevarer et internet, der er lige for alle.

»Forbrugere er ligeglade med, hvem der leverer internetforbindelsen, men de vil have en god forbindelse. På samme måde vil de have mulighed for at kunne udnytte forbindelsen til frit at vælge internettjenester,« siger Martin Salamon.

For forbrugerne frygter Martin Salamon, at et opgør med netneutralitet ville medføre yderligere betaling for at bruge internettjenesterne. Der ville eksempelvis kunne skabes et scenarium i stil med, da teleselskaberne i Danmark i 2012 tilføjede i standardbetingelserne, at der senere kunne indføres betaling for, at kunderne kunne bruge tjenester som Skype over mobilnettet i stedet for at betale for taletiden til ind- og udland.

Telia var først ude med meldingen om, at selskabet ville opkræve gebyret, men blev mødt af kritik fra flere sider. Herefter blev ideen skrinlagt, ligesom to af teleselskaberne fjernede punktet fra betingelserne.

Dansk netneutralitet

For danske forbrugere er der ifølge lektor i internetregulering Mikkel Flyverbom bred opbakning til netneutralitet i EU og flere andre lande i verden. I USA tegner det dog til, at der her kan blive sat punktum for den form for netneutralitet, der eksisterer i dag – afhængigt af hvordan de politiske forhandlinger lander.

I USA har debatten om netneutralitet stået på i årevis, hvor den især har udspillet sig på den politiske side og mellem internet- og teleudbydere over for internettjenester. På det seneste har debatten imidlertid også ramt de amerikanske gader, og senest er demonstranter troppet op foran internetgiganten Googles hovedkvarter med krav om, at selskabet går stærkere ind i kampen for netneutralitet.

I Danmark er der generelt opbakning til netneutralitet med støtte til princippet om, at internettet er lige for alle – og at der som udgangspunkt ikke må prioriteres en trafik frem for en anden.

Omvendt er man heller ikke interesseret i at begrænse nye tjenester. Som Erhvervsstyrelsen tidligere har oplyst til Berlingske, skal der være plads til udvikling af specialiserede tjenester med forbedret kvalitet, men det må ikke forringe den generelle adgang.

Siden 2009 har styrelsen haft mulighed for at gribe ind, hvis der var udsigt til krænkelse af netneutraliteten, men det har der hidtil ikke været grund til.