Kære Læser

»Tak for et godt arrangement - og en endnu større tak for løbeskolen, som jeg har fulgt hele sommeren.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der har været op- og nedture, men de entusiastiske ord fra træner og chefredaktør hver lørdag har hjulpet meget. Fra stort set aldrig at have løbet før til at klare at løbe ti kilometer uden gåpauser føles som en stor bedrift! Tusind tak for oplevelsen!«

Sådan lød en af de mange glade kommentarer, som er væltet ind på redaktionen efter søndagens FriLøbet. Det er dejligt med al den respons ikke mindst set i lyset af, at det er første gang, vi arrangerer et sådan løb.

Generelt har alle udtrykt stor begejstring for løbet - særligt den flotte rute - men selvfølgelig er det ikke alt sammen ros, der er ris iblandt. F.eks. peger mange på manglende kilometer-afmærkning, for få toiletter, for dårlig vandudskænkning og ønske om frugt efter løbet - kritikpunkter, vi tager til os og vil arbejde på at forbedre til FriLøbet 2006. I hvert fald har alle de positive tilkendegivelser og den vellykkede afvikling i søndags givet os mod på at arrangere endnu et løb.

Personligt var FriLøbet også en succes, idet jeg vandt duellen mod Berlingske Tidendes chefredaktør Niels Lunde, som i klummen »Lundetrav« havde erklæret, at hans mål var at vinde over mig. Det lykkedes ikke, hvilket har fået flere til at spørge, om det nu også var klogt af mig at slå chefen set ud fra et karrieremæssigt synspunkt. Det vil tiden vise...

På gensyn til FriLøbet 2006