Kæmpe overvågning af danskerne kendt ugyldig

EU-Domstolen ophæver omstridt registrering af al brug af telefoner og internet, fordi det er et alvorligt indgreb i privatlivets fred. Justitsministeren er kaldt i samråd for at forklare, hvordan regeringen vil reagere på EU-dommen.

EU-Domstolen ophævede tirsdag det såkaldte logningsdirektiv, som i Danmark siden 15. september 2007 har betydet, at al mobiltelefontrafik og brug af internet er blevet registreret og gemt i et år. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) bliver nu kaldt i samråd, efter at EU-Domstolen har kendt den omfattende overvågning af danskerne ulovlig.

EU-Domstolen i Luxembourg, som er EUs øverste juridiske myndighed, ophævede tirsdag det såkaldte logningsdirektiv, som blev indført som en del af indsatsen mod terror, og som i Danmark siden 15. september 2007 har betydet, at al brug af telefoner og Internet er blevet registreret og gemt i et år. 621.975 registreringer af brugen af mobiltelefonen eller internettet er, hvad der i 2013 blev indsamlet om hver eneste dansker .

»Det er et kæmpe vink med en vognstang til regeringen, at direktivet nu er underkendt. Danmark har været duks i denne sammenhæng og har endda indført overvågning af internettrafikken, selv om det ikke har været påkrævet efter direktivet. Det må og skal der laves om på nu. Nu må regeringen stille sig som forsvarer for demokratiet,« siger retsordfører Pernille Skipper (Ø), der har indkaldt ministeren.

Justitsministeriet indrømmede i 2012, at indsamlingen er uden værdi, fordi hverken politiet eller efterretningstjenesterne anvender den i noget videre omfang, selv om den har kostet 200 mio. kroner at etablere, og hvert år koster 50 mio. kroner at holde i luften.

»Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige,« hedder det i domstolens afgørelse, efter at Irland og Østrig har indbragt logningen for retten.

»Dommen skærer ud i pap, at vi er nødt til at undersøge dette grundigt, og jeg forventer, at man går i gang allerede nu. Jeg håber, at vi hurtigt ved, om det simpelt hen er ulovligt i forhold, om vi krænker borgernes privatliv. Selv nærer jeg en sund skepsis over for masseovervågning og indsamling af metadata og håber, at dommen er med til at blæse vindene i retning af mere privatlivsbeskyttelse,« siger den radikale rets- og IT-ordfører Jeppe Mikkelsen.

Dommen bør føre til afskaffelse af den danske logning, mener tænketanken CEPOS’ chefjurist, Jacob Mchangama.

»EU-dommen er et kraftigt signal om, at medlemslandene bør revidere deres logningsregler. Og det gælder også Danmark. Selv om Danmark har indbygget en række af de retssikkerhedsgarantier, som ikke er tilstrækkeligt fastsat i direktivet, bør EU-domstolens underkendelse af logningsdirektivet medføre, at justitsministeren hurtigst muligt tager initiativ til at foretage en omfattende revision af de danske logningsregler med henblik på at styrke privatlivets beskyttelse, herunder en afskaffelse af sessionslogning,« påpeger han med henvisning til internetlogningen, som foretages i sessioner eller småbidder af data.

Domstolens ophævelse af EU-direktivet sender nu bolden tilbage til de 28 EU-medlemslande og til EU-Kommissionen. Sidstnævnte kan vælge at fremlægge et nyt forslag til fælles logning. Danmark og de andre lande kan hver især beslutte at ophæve logningen eller vælge at begrænse den, så den følger de retningslinier, som EU-Domstolen har sat op, hvis man fortsat ønsker at logge for at kunne forhindre alvorlig kriminalitet og terrorisme.

»Dommen forhindrer ikke, at der indføres nye logningsregler på EU-niveau. Sådanne nye logningsregler skal blot overholde det generelle proportionalitetsprincip i EU-retten, hvilket bl.a. vil sige, at der skal være en kortere opbevaringsfrist end de op til 24 måneder, der gjaldt under direktivet. Eventuelle nye regler skal bl.a. også fastsætte mere præcise krav til, hvornår politiet kan få adgang til oplysningerne. Domstolen peger navnlig på, at der bør gælde et krav om indhentning af retskendelse. Dette krav lever de danske logningsregler dog allerede op til,« siger advokat Michael Hopp, partner hos advokatfirmaet Plesner.

Europaparlamentariker for SF og tidligere retsordfører for partiet i Folketinget, Margrete Auken, kalder afgørelsen »en stor sejr« for danskerne og er ikke i tvivl.

»Danmark skal lynhurtigt se at komme ind på dydens smalle sti igen og få ændret logningen. Det handler om at finde den rette balance mellem at give politiet de nødvendige værktøjer og samtidig beskytte borgerne mod en politistat. Danmark er tydeligvis gået videre, end EU-direktivet har sagt,« siger hun.

Hos Institut for menneskerettigheder betegner forsker Rikke Frank Jørgensen det som en vigtig dom.

»Det er en rigtigt vigtig dom, fordi dette EU-direktiv har været grundlaget for at implementere regler om logning på tværs af EU-lande. Det betyder, at det EU-regelsæt, vi hele tiden har brugt i Danmark til at argumentere for, at det er fornuftigt at foretage logning i det omfang, det sker, er blevet kendt ugyldigt og i strid med retten til beskyttelse af sit privatliv,« siger Rikke Frank Jørgensen, der har beskæftiget sig med digital privatliv i en årrække.

Også erhvervslivet glæder sig:

Chefkonsulent Christian Hannibal fra Dansk Industris brancheforening på tele- og IT-området, DI ITEK, siger, at »nu må regeringen handle og ændre de danske logningsregler hurtigst muligt«.

Justitsminister Karen Hækkerup har ikke kunnet træffes for en kommentar.