Kæmpe overvågning af danskerne er ugyldig

EU-Domstolen ophæver omstridt registrering af al brug af telefoner og internet, fordi det er et alvorligt indgreb i privatlivets fred.

Danskerne overvåges massivt, når vi bruger telefoner eller Internet - så massivt, at EU-Domstolen nu siger stop efter syv år med gigantisk dataindsamling. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den altomfattende registrering af danskernes brug af telefoner og Internet, som har kørt siden 2007, er ulovlig.

Det har EU-Domstolen i Luxembourg, som er EUs øverste juridiske myndighed, afgjort tirsdag, efter at Irland og Østrig har indbragt logningen for domstolen.

Det er det såkaldte logningsdirektiv, som blev indført som en del af indsatsen mod terror, og som - i Danmark - siden 15. september 2007 har betydet, at al brug af telefoner og Internet er blevet registreret og gemt i et år. Sidste år blev der foretaget 3,5 billioner registreringer af danskernes tele- og internetbrug - altså mere end en gang hvert minut døgnet rundt for hver eneste dansker.

Alvorligt indgreb

»Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige,« hedder det i domstolens afgørelse, der erklærer EU-direktivet for ugyldigt.

Og dermed kan Danmark ikke længere henvise til, at det er et EU-krav, at danskerne bliver overvåget i det omfang det sker - og som går endnu videre, end EU-direktivet har krævet.

Det er den irske højesteret og den østrigske forfatningsdomstol, der har bedt EU-Domstolen om at undersøge direktivets gyldighed. Og EU-Domstolen har nu i en dom erklæret det for ugyldigt.

Begrundelsen er, at »de data, der lagres, gør det muligt bl.a. at få at vide, med hvem og med hvilket middel en abonnent eller en registreret bruger har kommunikeret, at fastlægge kommunikationens varighed samt det sted, hvorfra kommunikationen fandt sted, og at gøre sig bekendt med frekvensen af abonnentens eller den registrerede brugers kommunikationer med visse personer i en given periode«. Dertil kommer, at man ved at stille krav om lagring af alle disse data og ved at give myndighederne adgang til dem - med en dommerkendelse - »i særligt alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger«.

CEPOS: Logning bør afskaffes

Dommen bør føre til afskaffelse af logningen, mener tænketanken CEPOS' chefjurist, Jacob Mchangama.

»EU-dommmen er et kraftigt signal om, at medlemslandene bør revidere deres logningsregler. Og det gælder også Danmark. Selv om Danmark har indbygget en række af de retssikkerhedsgarantier, som ikke er tilstrækkeligt fastsat i direktivet, bør EU-domstolens underkendelse af logningsdirektivet medføre, at justitsministeren hurtigst muligt tager initiativ til at foretage en omfattende revision af de danske logningsregler med henblik på at styrke privatlivets beskyttelse, herunder en afskaffelse af sessionslogning,« påpeger han.

Han mener, at logning har resulteret i, at »milliarder af data lagres om borgernes adfærd på nettet, uden at disse data reelt har ført til, at vi har forhindret terrorangreb eller anden form for alvorlig kriminalitet, som ellers var målet«.

Et flertal i Folketinget har allerede besluttet, at logningen skal tages op til efteråret med henblik på at begrænse omfanget af den. Justitsministeriet har tidligere tilkendegivet, at dataene ikke kan bruges, men det koster hvert år et større millionbeløb at samle dem sammen og gemme dem.

Telebranchen: Et vink med en vognstang

I den danske telebranche er man glad for afgørelsen.

»Det er en god afgørelse. Den slår fast med syvtømmersøm, at det at overvåge og registrere er et indgreb i borgernes personlige frihed. I og med at det er det, er det forbundet med krav om, at det skal være proportionalt og afgrænset, hvis en sådan logning skal finde sted. Det kan få størst betydning for danske forhold, for dommen er et vink med en vognstang til danske politikere og myndigheder om at få revideret de danske regler. Det kræver en særlig dansk opmærksomhed, fordi domstolen har underkendt et direktiv, hvor vi i Danmark er gået endnu videre, end EU-direktivet foreskrev. Man skal ikke bare overvåge, fordi man kan. Det skal være proportionalt og berettiget,« siger Jakob Willer, direktør i telebrancheorganisationen Teleindustrien i Danmark.

Han mener dog ikke, at dommen nødvendigvis betyder, at de danske regler er i strid med menneskerettighederne, fordi Danmark i sin logning har indlagt nogle af de begrænsninger, som domstolen kritiserer EU-direktivet for at mangle.

»Men de europæiske regler, som de danske regler baserer sig på, er ulovlige,« siger Jakob Willer.

Danmark skal nu selv beslutte

Også Dansk Industri opfordrer regeringen til nu at få ændret reglerne.

»Vi bakker op om terrorbekæmpelse, men det skal ske med proportionalitet og respekt for grundlæggende rettigheder. Nu må regeringen handle og ændre de danske logningsregler hurtigst muligt,« siger Christian Hannibal, chefkonsulent i Dansk Industris branchesamarbejde på tele- og IT-området, DI ITEK, og fremhæver, at »regeringen har gang på gang har udskudt revisionen af logningsreglerne, senest i februar 2013«.

Domstolens ophævelse af EU-direktivet sender nu bolden tilbage til de 28 EU-medlemslande og til EU-Kommissionen. Sidstnævnte kan vælge at fremlægge et nyt forslag til fælles logning. Danmark og de andre lande kan hver især beslutte at ophæve logningen eller vælge at begrænse den, så den følger de retningslinier, som EU-Domstolen har sat op, hvis man fortsat ønsker at logge for at kunne forhindre alvorlig kriminalitet og terrorisme.

Se, hvad der gemmes om dig: www.b.dk/overvaag