Jordskælvsforskere forbløffes: Sygdommen har gjort kloden stille

Vores planet brummer og vibrerer væsentligt mindre i denne tid. Det kan jordskælvsforskere tydeligt måle på deres instrumenter. Coronavirussen har slukket for en stor del af den menneskelige støj.

Som utallige andre normalt travle steder i verden ligger Times Square i New York næsten øde hen for tiden. Det dramatiske fald i menneskelig aktivitet kan tydeligt måles på jordskælvsmålere – seismografer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Kloden er blevet stille.

Ikke helt stille. Men nedgangen i menneskelige aktiviteter over hele verden er så dramatisk, at jordskælvsforskere – seismologer – meget tydeligt kan opfange det på deres instrumenter.

Vores planet brummer og vibrerer simpelthen mindre. Væsentligt mindre.

Det skriver det videnskabelige tidsskrift Nature.

Forklaringen er naturligvis den aktuelle og historisk omfattende pandemi af coronavirus, der har lagt nation på nation ned.

Thomas Lecocq, seismolog

»Der er virkelig blevet stille nu i Belgien.«


Senest er Indien med op mod 1,4 milliarder mennesker lukket ned med voldsomme indskrænkninger i befolkningens bevægelsesfrihed.

Samtidig er stort set hele Europa og Nordamerika gået i stå, og i Sydamerika og størstedelen af det østlige Asien er aktivitetsniveauet faldet dramatisk som følge af frygten for smittespredning.

Halvdelen af befolkningen er ramt af nedlukning

Aktuelt er næsten halvdelen af verdensbefolkningen ramt af nedlukninger i en eller anden form.

Det er, som om Jorden både i direkte og i overført betydning har fået feber og er gået i seng.

Ifølge den belgiske seismolog Thomas Lecocq er et så voldsomt fald i Jordens baggrundsstøj noget, man normalt kun observerer ganske kortvarigt lige omkring juleaften.

Men nu har den relative stilhed stået på i ugevis, og den skyldes med al tænkelig sandsynlighed et kraftigt fald i menneskers normalt meget larmende aktiviteter – bil- og togtrafik, gravemaskiner, trykluftbor, industrimaskiner.

Denne ret kraftige brummen kan opfanges af seismografer – jordskælvsfølere – i form af målinger af små vibrationer i Jordens skorpe.

Men nu er den ellers normalt vedvarende og højlydte brummen i jordskorpen faldet med omkring en tredjedel i Belgien, forklarer Thomas Lecocq.

Som han siger til Nature: »Der er virkelig blevet stille nu i Belgien.«

Stilheden rummer en fordel for seismologerne, for derved kan deres instrumenter, seismografer, pludselig opfange væsentligt flere af de små og ikke mærkbare mikrojordskælv, som der hver dag er tusinder af i klodens skorpe.

Også på andre områder kan instrumenternes øgede følsomhed vise sig fordelagtig, herunder i form af målinger af små seismiske advarselssignaler fra vulkaner, der måske er på vej i udbrud.

Også stille i Los Angeles

Belgien er ikke det eneste land, hvor man har målt den jordiske stilhed. Det gælder også i USAs næststørste by, Los Angeles, hvor Celeste Labedz – en geofysikstuderende – forleden på baggrund af seismiske målinger tweetede:

»Faldet er virkelig vildt.«

Det er langtfra første gang, at seismologer har kunnet måle menneskelige aktiviteter. Men da er det typisk sket med omvendt fortegn.

Den gigantiske eksplosion i et fyrværkerilager i Koldingforstaden Seest i 2004 blev klart opfanget af en seismograf 100 kilometer borte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Da fyrværkerilageret i Kolding-forstaden Seest eksploderede 3. november 2004 med et ubegribeligt brag, blev det registreret som et jordskælv med en styrke på 2,0 på richterskalaen af en national seismograf i Mønsted Kalkminer over 100 kilometer borte.

Og da World Trade Center styrtede i grus i New York 11. september 2001, blev det målt som et skælv på 2,3.

På samme måde kan seismografer ret tydeligt opfange atombombeprøvesprængninger – selv tusinder af kilometer borte.

Eksempelvis opfangede en seismisk målestation i Norge i oktober 2006 tydelige rystelser i Nordkorea mere end 6.200 kilometer borte. De stammede med al sandsynlighed fra en nordkoreansk prøvesprængning.

Rystelsen blev målt til at have en styrke på 4,2 og var dermed tydeligt mærkbar for mennesker i nærheden af eksplosionen.