Lige før kl. 8.30 dansk tid søndag 11. november i år rullede en mystisk, dyb og langvarig rumlen den ganske klode rundt.
At dømme efter seismiske målinger havde den sit udgangspunkt under havbunden mellem det nordlige Madagaskar og det nordlige Mozambique. Derefter bølgede den mærkværdige, lavfrekvente lyd videre og blev opfanget af instrumenter i Zambia, Kenya og Etiopien og selv i Chile, New Zealand, Canada og på Hawaii ca. 17.000 km borte.
Det bizarre zigzag-mønster der åbenbarede sig på instrumenterne, lignede overhovedet ikke noget, forskere er vant til at se, eksempelvis et jordskælv. Så kunne det være et meteornedslag, en undersøisk vulkan, en atombombe - eller noget ganske enestående og hidtil uhørt?
»Jeg tror aldrig, at jeg har set noget lignende,« siger seismologen Göran Ekström fra Columbia-universitetet i New York til National Geographic.
En anden forsker, Nicolas Taillefer, tilføjer:
»Der er mange ting, vi ikke ved. Det er noget helt nyt i signalerne på vores stationer.«
Jeg tror aldrig, at jeg har set noget lignendeGöran Ekström, seismolog
Under et normalt jordskælv bliver spændinger i jordskorpen udløst på et kort øjeblik - nærmest som ved et klokkeslag mod planeten. Det udsender en række forskellige bølger - nogle hurtige, andre langsomme - i form af såkaldte »bølgetog«. Og disse bølger klinger ved en lang række forskellige frekvenser.
Under begivenheden 11. november skete imidlertid ingen af disse ting.
I stedet var der tale om et næsten rent såkaldt monokromatisk signal domineret af en enkelt bølgetype, som gentog sig selv med præcist 17 sekunders mellemrum - og derefter fortsatte i samme mønster i omkring 20 minutter.
Over for National Geographic beskriver den franske seismolog Jean-Paul Ampuero lyden »som et musikinstrument«.
Havbunden mellem Madagaskar og det afrikanske fastland er praktisk taget ukendt territorium for videnskaben. Men tilbage i maj i år opfangede seismiske instrumenter sværme af små jordskælv fra havbunden ca. 50 kilometer øst for den tætbefolkede franske ø-koloni Mayotte i samme farvand.
Disse sværme blev kædet sammen med vulkansk aktivitet under havbunden, og på den baggrund hælder forskerne til, at den højst mærkværdige rumlen 11. november meget vel kan have en eller anden form for sammenhæng med vulkanisme.
Vulkaner befinder sig oven på et magmakammer - det vil sige en kæmpe boble eller stort reservoir af smeltede bjergarter under jordoverfladen. Måske blev den musiske kæmpelyd forårsaget af voldsomme bevægelser i et sådant kammer.
Siden juli og dermed efter de indledende jordskælvssværme har Mayotteøerne flyttet sig ca. seks cm mod øst og tre cm mod syd, viser GPS-målinger.
Hvad er der i gære derude?